Voksende mobilkultur

Biip-biip…du har fået en sms! lyder det fra tasker og lommer, mobilerne er overalt.- I 1994 var det kun 14% af danske familier, som ejede en mobiltelefon. I 2007 steg tallet til 95% af familier, hvor mindst én person havde en mobil.Sådan lyder tallene fra Danmarks Statistik. Mobilkulturen har ikke blot bredt sig eksplosivt blandt danske familier. Teenagerne er også med på moden, 95 % af alle unge mellem 15-18 år har en mobiltelefon. Danmark er sammen med Finland blandt de lande, hvor flest børn har en mobiltelefon. I Finland har hver tredje 10-årig en mobiltelefon.
Ser vi på brugen af sms-beskeder, steg antallet af sendte tekstbeskeder alene i andet halvår af 2006 til 5,2 milliarder tekstbeskeder. Antal billedbeskeder sendt via MMS-funktioner er ligeledes steget eksplosivt. I samme halvår steg antallet til over 15 millioner.
Alene antallet af mobilabonnementer i Danmark ligger på 5.8 millioner i 2007. – Det er flere, end der er mennesker i landet, oplyser Danmarks Statistik.

Mobiltelefonen er ikke blot en brugsgenstand, den er en livsnerve og et værktøj til at vedligeholde relationer og venskaber.
– Majoriteten af unge bruger mobilen rigtig meget, den er en livsnerve og en rigtig vigtig del af det sociale spil, siger sociolog Rie Frilund Skårhøj fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR).
Hun påpeger dog, at mobiltelefonen ikke skaber venskaberne.
– De unge mødes i grupper og hænger ud sammen. Men bipper mobilen, svarer de straks på sms’en. Man kan sige, at de er i to verdener på én gang. De unge slukker sjældent mobilen, selv hvis de modtager sms om natten, svarer de deres venner, siger hun.

Opdatering og information spiller en vigtig rolle i mobilkulturen. Ligeledes må mobilen ikke være umoderne, den er en del af unges identitet.
– I dag er identiteten flydende, og man skal skabe sig selv. Denne flydende identitet er mobilen med til at skabe, fordi de unge konstant er online i forhold til deres venner og hvad disse foretager sig. Mobilen må helst ikke være for gammel, den skal være med på nye trends, tage billeder og spille MP3-musik, siger Rie Frilund Skårhøj.

Ifølge undersøgelsen generationhappy? som for nylig blev foretaget af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, er der forskel på drenges og pigers mobilvaner.
– Pigerne sender klart flere sms’er end drengene – det er vores generelle opfattelse, at pigerne ”small talker” mere end drengene. Piger mødes, hygger og snakker, hvorimod drengene groft sagt spiller computer eller fodbold, forklarer Rie Frilund Skårhøj og påpeger, at unge primært bruger mobiltelefonen til at sms’e.
– De unge tjekker ofte deres mobil for sms’er og har den altid på sig. Når de svarer på en sms, benytter de et helt specielt sms-sprog, med ord som ”knus”, ”kram” og smiley-ansigter. På den måde er de sikre på, at deres intentioner med teksten ikke misforstås. Som sociolog synes jeg, det er interessant, at man på den måde kan inddrage kropssprog i en tekstbesked, siger Rie Frilund Skårhøj og tilføjer:
– Mobilen er en livsnerve for mange i dag, ikke kun de unge. Men man kan sige, at teenagere sender flere sms’er end os andre og i højere grad fx bruger mobilens musik- og spillefunktioner. For mange teenagere er det vigtigt at svare på sms’en med det samme, hvor vi andre godt kan vente, til vi får tid.