Hannah Montana: Jesus er så sej

Ungdomsidolet Miley Cyrus, som optræder i Disney-serien Hanna Montana, giver Jesus æren for sin succes.
I et indslag, som ligger på You Tube, bliver hun spurgt, om hun er kristen: ”Ja! Vi elsker Jesus!” udbryder hun og danseren Mandy Jiroux.
”Han døde for vores synder. Så stor er han! Jesus rykker! Det er derfor, vi gør, hvad vi gør. Jeg synger, danser og optræder for Jesus. Når jeg tænker over det, så gør jeg faktisk alting for ham. Vi laver You Tube videoerne for Jesus. Vi går helt ind for det!”
Cyrus spiller en teenager i gymnasiet med et andet jeg som popsanger i det populære Disney-show.
For nylig sagde Miley i et interview med tv-værten Barbara Walters, at hendes tro og familie var årsagen til, at hun kunne holde jordforbindelse.
”Andre har ikke en familie, de kan falde tilbage på som jeg, – men så er det, at noget endnu større kommer ind – og det er troen, og det er, hvad der gør mig stærk,” siger Miley Cyrus.
Henri.