Ansvarlighed?

Når de to garvede aktivister Noer og Facius protesterer foran Tivoli imod, at forlystelsesparken holder homo-uge, så er det desværre dem, der kommer til at fremstå som underlige.Det er ikke Tivolis ledelse eller de homoseksuelle, som flokkes i København til en Gay-festival, der vækker forargelse. Situationen er vendt på hovedet i Danmark.
Det begyndte for kun 20-30 år siden med, at de homoseksuelle ikke skulle forfølges. Og det er vi nok alle enige i. Så skulle de heller ikke diskrimineres. Der måtte ikke gøres forskel – og det var mange danskere også med på. Men de færreste havde tænkt på konsekvenserne, når man sidestiller homoseksuelle forhold med almindelige ægteskaber. For så skal de også have lov at have børn – kunstigt på statens regning, – de skal kunne adoptere børn, (hvem tænker på børnene i alt dette?); og de skal kunne vies kirkeligt, – selv om det strider imod Bibelen.
Når der tales imod, skyldes det, at man betragter det som et moralsk valg, og ikke noget man er født med.
De fleste samfund straffer unaturlig seksualitet for at beskytte samfundsmoralen. Men i Danmark promoveres homoseksualitet nu fra samfundets top.
Medier, politikere, underholdning, undervisning…
Hvor vil det føre os og næste generation hen?

Det er fint nok, at vise tolerance. Det er i virkeligheden en kristen dyd. Der skal også være plads til dem, man er uenige med. Men der er forskel på at tolerere noget – og så ligefrem at promovere det.
Vi må som enkeltpersoner og samfund også tænke på konsekvenserne, hvis der ikke er nogen moral tilbage.
Vi kan ikke fungere som personer og samfund, hvis der ikke er noget, der er rigtigt og forkert. Mange steder ser vi, at samfundet er ved at bryde kulturelt sammen, fordi vi har mistet den kristne moral som norm.
Jo, man forstår Noer og Facius’ frustration – men det gavner næppe sagen at demonstrere på den måde.
Sagen er imidlertid vigtig. Vi har brug for moralsk ansvarlighed i samfundet.
Men hvordan får vi vendt skuden?

Redaktør Henri Nissen