Modkultur kontra subkultur
Da Jesus kom ned til jorden, introducerede han en kultur, som på hans tid var radikalt anderledes og fremmedartet. Ved at introducere Gudsrigests kultur vendte han op og ned på de politiske og kulturelle systemer.
Jesus introducerede denne nye kultur – eller pagt – i bjergprædikenen (Matt. 5-7). Jesus proklamerede frimodigt et nyt sæt værdier, der inkluderede så radikale begreber som at elske sine fjender, bede i det skjulte og samle skatte i himlen. Han konstaterede, at de, som sørger, de, som hungrer og tørster, de, som er fattige i ånden, og de, som er barmhjertige, skal regnes for salige (elle velsignede). Efter introduktionen til dette nye værdisystem talte han om det at være salt og lys i samfundet.
Da Jesus begyndte at undervise mennesker om Guds Rige, siger Bibelen, at de blev slået af forundring over hans lære; for han underviste som en, der har myndighed (Matt. 7,28-29). Det samme skete ikke, når saddukæerne underviste om Loven i templet, eller farisæerne underviste om Skrifterne i synagogerne. Jesus trådte ind i samfundet som et middel til forandring, som en, der forvandler liv. Han viste dem et liv, som ikke var af denne verden. Det Guds Rige, som han proklamerede, var en modkultur, der konfronterede kulturen på hans tid. De hungrende og desperate blev draget af disse gode nyheder, mens de religiøse ledere forkastede dem.
Sandheden er, at vi i den vestlige kirke er blevet en subkultur i stedet for en modkultur. En subkultur kan kun genspejle det værdisystem og livssyn, som tilhører den kultur, den er en del af. Derfor kan subkulturen ikke være et middel til forandring, fordi den per definition er blevet en del af den kultur, den forsøger at påvirke…
Lever du et liv som redskab for forandring, eller følger du status quo?
Fra bogen:
Desperat efter Guds nærvær
af Rhonda Hughey. Forlaget Alstrup
i samarbejde med Udfordringen