Myten om, at
vi ikke må
have travlt…I dag er der mange mennesker, der er stressede. Derfor er det god latin at sige, at man ikke må have travlt. Der udgives bøger og holdes prædikener om at være god ved sig selv, stresse af, hvile, sige fra og sige nej, tænke på sig selv… Folk lapper det i sig som honning. Men trods alle de pæne ord, er vi fortsat stressede. Hvorfor mon?
Jeg har netop læst endnu én bog om det. (”Hvorfor har du valgt at have travlt?” Af Niels Nymann Eriksen. Lohse. 40 sider. 39,95), som jeg hermed vil give lidt modspil i stedet for blot at sige ja og amen til det, alle er så enige om.

Problemet er nemlig ikke, at vi har travlt.
Problemet er, at vi har travlt med det forkerte.
Problemet er, at vi ikke har travlt med det vigtigste.

Målet for vores liv er jo ikke den totale hvile, eller at vi lærer at være upåvirkede af det, der sker omkring os, sådan som buddhisterne stræber efter. Tværtimod!
Den ”evige hvile”, det er ikke her… Den kommer senere. Mens du er i live, skal du arbejde og engagere dig med alt, hvad du har fået af evner og talenter. Det er ikke en fejl, når Jesus siger, at vi skal tage os af de nødlidende, fattige, fængslede. Det er ikke en fejl, når der står, ”bær hinandens byrder”. Jesus gik – som altid – selv foran og satte alt ind.
Som kristne har vi noget livsvigtigt at leve for og dø på.

Dér, hvor mange løber ind i problemer, er, hvor vi glemmer, at vi ikke skal klare det hele selv.
I os selv vil vi nemlig brænde ud, uanset hvor dygtige, vi måtte være. – Nogle meget hurtigt, andre efter mange hårde års kamp… Men når vi får orden i prioriteterne og lever i afhængighed af Guds kraft, så lever Gud i os, og så får vi dagligt den kraft, vi har brug for. Vi kan udføre det utrolige – uden at blive trætte. For det er egentlig ikke længere os, der gør det, men Ham og hans vældige kraft i os.
Så er der hvile midt i arbejdet.