”Jeg føler mig som Jesus…”

“Undskyld, HVAD sagde du?” spurgte jeg.“Jeg føler mig som Jesus”, gentog han. “For jeg rejser en del rundt og taler til folk.” Han havde forinden fortalt, at han arbejdede som sælger af mobiltelefoner.

Her stod jeg midt i Rusland, Sovjetunionens tidligere imperium, der havde gjort sit for at bekæmpe kristendommen. Kirker var blevet nedrevet og statuer med kristen symbolik var i sin tid blevet dækket til. Tilmed stod jeg i Bashkeria – en muslimsk domineret provins i Rusland.

“Du sagde, du føler dig som…?” forsøgte jeg igen.
Det var da utroligt, tænkte jeg. Jeg var jo på missionsrejse med Ungdom Med Opgave, og hvilken bedre åbningsreplik kunne man få til at fortælle om Jesus…?
Så i stedet for at holde et langt og lidt for ivrigt foredrag om alt, hvad kristendom var og indebar, forsøgte jeg i stedet at lytte. Jeg spurgte: “Har du da læst meget om Jesus?…”
Han fortalte nu, hvordan han havde været i England i et stykke tid, og at han der havde udforsket forskellige trosretninger. (Dét var nok ikke så populært i det område, hvor vi nu befandt os. Her anså folk sig selv som muslimer, alene af den grund, at de var født i området. Det var lige så åbenlyst, som at sige, at man er københavner, fordi man er født i København.)
Da vi unge udlændinge ankom til byen, oplevede han igen den samme frihed som i England til at søge efter sandheden. Inden vi skiltes, fortalte jeg om min tro på Jesus. Det var tydeligt, at han var åben og søgende.

Det er nemmere at svare på folks naturlige spørgsmål end at forsøge at overbevise dem om noget, som de – endnu ikke véd, – at de er interesseret i…!