Husk fortidens ugerninger – og form fremtiden

– Afstanden mellem antisemitisme og voldeligt udfald er kort, advarede dr. Susanna Kokkonen ved høring i Landstingssalen.”Der er en klar forbindelse mellem holocaust og antisemitisme. Skridtet fra antisemitisme til voldeligt udfald er kort”.

Yad Vashem-museet i Jerusalem til minde om ofrene for nazisternes udryddelse af 6 mio. jøder.

Det sagde direktør, dr. Susanna Kokkonen i sit foredrag ”Holocaust, antisemitisme og de retfærdige i nationerne” ved en konference i Landstingssalen på Christiansborg den 23. august.
Hun gennemgik en historisk linie fra de antisemitiske artikler i Der Stürmer fra maj 1923 og frem, så vejen var banet, da Hitler med en blanding af antisemitisme og kommunisme i marts 1933 satte sine angreb ind mod jøderne, og det blev værre og værre frem mod Krystalnatten den 9. november 1938 og videre til udryddelseslejrene, hvor 6 millioner jøder mistede livet.
Hun gjorde det klart, at nazitidens antisemitisme brugte alle elementer af antisemitisme og lagde stor vægt på racehadet til trods for, at der ikke findes nogen jødisk race.

Susanna Kokkonen gav flere eksempler på de rædsler, der udspandt sig for jøderne, men også eksempler på mennesker, der rundt omkring i flere lande modigt hjalp jøderne med fare for deres egne liv, ”de retfærdige i nationerne”, blandt dem familien Ten Boom i Holland, der skjulte og hjalp jøder.
Da Gestapo kom for at arrestere familien, sagde en af officererne: ”I er kristne. Hvorfor adlyder I ikke staten?” Og den gamle Caspar Ten Boom svarede: ”Der er tider, hvor en mand må beslutte, om han vil adlyde Guds love eller menneskers love!”
Susanna Kokkonen delte samtiden op i 3 grupper: forbryderne, tilskuerne – det tavse flertal – og rednignsmændene/kvinderne.
Alt for mange var ”bare” tilskuere, turde ikke gøre noget, for frygten herskede, men heldigvis var der alligevel mange helte fra dagligdagen, der bare ikke kunne lade være med at hjælpe, mange var kristne, men ikke alle.
Desværre oplevede man, at mange kristne kirker hørte til det tavse flertal. Efterfølgende replicerede Arne Melchior, at de danske biskopper i fællesskab tog afstand fra jødeforfølgelserne.

Foredraget mundede ud i, at vi skal huske fortiden og forme fremtiden.
Folkemordet var muligt, ikke alene på grund af ugerningsmændenes grusomhed, men også på grund af det tavse folk, som bare stod der og ingenting gjorde.
Da der ingen opposition var mod de første, mindre uretfærdige handlinger, sænkede mørket sig, indtil det kun var frygten, der regerede og ingen turde gøre noget som helst. Det må ikke ske igen. Derfor må vi huske fortiden.

En af de kreaturvogne, som bragte jøderne til udryddelse i kz-lejre, er udstillet i Yad Vashem.

Lektor Otto Rühl holdt et spændende og intensivt foredrag om nødvendigheden af, at man i skoler, gymnasier og på seminarier underviser i, hvad der skete og i at det kan ske igen, hvis vi ikke er vågne.
Han fortalte om den indsats, der gøres for at dygtiggøre danske lærere omkring emnet og om oplæg til den årlige officielle mindedag for holocaustofre den 27. januar.
Der er udarbejdet spændende undervisningsmaterialer, og så godt som hvert år sendes danske gymnasielærere og i mindre målestok folkeskolelærere til Yad Vashem i Jerusalem på kursus. Man kan få mere at vide om kurserne på Yad Vashem ved at kontakte Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, afdelingen for Holocaust og Folkedrab (Se www.diis.dk).

”Der er lidt mere håb i dag end i går, men det kan vende sig i morgen”, udtrykte ambassaderåd Dan Oryan.
Håbet knyttede han til, at der nu kun sjældent kommer bomber fra Gaza ind over Israel og til den nye ledelse i Fatah, hvor man fra Israels side oplever, at Fatah bevæger sig ganske lidt i den rigtige retning.
Det store spørgsmål bliver den plan, som Obama lægger på bordet formodentlig i september forud for FN´s generalforsamling. Der ventes i spænding.