Trylleri hjalp Andreas fra DRs Talent fri af mobning

I folkeskolen blev Andreas mobbet. Men ved et tilfælde kom han i gang med at trylle, og det hjalp ham over mobningen. Nu bruger han trylletricks til at vise bibelske sandheder.Andreas er 19 år og læser i dag HF i Aalborg, hvor han bor. Han har ikke de gladeste minder fra sin barndom i folkeskolen. Mobning var en del af hverdagen, men heldigvis forstod hans familie, at det var alvorligt.

Andreas Winther Pedersen begyndte at trylle, da han var 12 år. På fredag kan du se ”Trylleandreas” live i DR1’s talentshow.

– Mine forældre besluttede at flytte fra Thisted til Aalborg, så jeg kunne starte på en kristen friskole. Jeg var på det tidspunkt 12 år. Min storebror skulle til at på efterskole og min lillesøster gik i 2. klasse, så tidspunktet for at flytte var ok for hele familien. Jeg blev hurtigt glad for den nye skole. At lærerne stod for det samme som jeg selv, betød meget for mig, fortæller Andreas.

Andreas bliver til Trylleandreas

En dag så Andreas og hans mor et program fra Tv-båndværkstedet om en tryllekunstner, som var ordblind.
– Min mor foreslog, at vi skulle kontakte ham. Det gjorde vi så. Det var kort tid inden, vi flyttede. Jeg besøgte ham og var hans medhjælper under nogle shows.
Derefter begyndte jeg selv at trylle. Jeg har altid været glad for at bruge mine hænder, og jeg opdagede, at det hjalp mig med at komme over de dårlige oplevelser på den gamle skole, husker Andreas.

Kristne tricks

Nu er det op til seerne, hvor langt Andreas når i DR1s talentkonkurrence.

I Aalborg begyndte Andreas at gøre mere ved trylleriet. Han deltog i nogle tryllekurser, og ellers øvede han bare.
– Det var fordi, det var sjovt! Og på et tidspunkt begyndte jeg at drømme om at komme ud og optræde og tjene lidt penge på det. Jeg tilbyder i dag almindelige trylleshow, men jeg kan også bruge mine tricks til at illustrere bibelske sandheder, siger Andreas.
Hans første rigtige optræden var ved et juleshow i Aalborg Menighedscenter for 200 mennesker. I dag er han ude 5-10 gange om året. Det kan være i børneklubber, på sommerlejre, til fødselsdage og hvor man ellers kan forestille sig en tryllekunstner.

Gud er med

Andreas har altid troet på Gud. Han er vokset op i en kristen familie, og siden han var lille, har familien næsten hvert år været på missionstur til Rumænien. Det har givet mange glade minder.
– Da jeg var lille, havde mine forældre et folkevognsrugbrød, som vi læssede op med nødhjælp. Min bror og jeg lå bag i, og så var det af sted til Rumænien. Gennem mine forældres gode venner, Gerda og Niels Arne Skov, som leder Dansk Balkan Mission, fik vi kontakt til kirker. En præst og hans familie er blevet vores gode venner. Dem bor vi hos, når vi er dernede, fortæller Andreas og fortsætter:
– De sidste år har vi været dernede for at lave aktivitetsdage sammen med kirker, og jeg har optrådt. Det er noget helt specielt at optræde for de rumænske børn. I Danmark bliver børnene også glade, men i Rumænien bliver de ellevilde over at få et ballondyr! De har ikke de samme muligheder som børn i Danmark.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Med i Talent 2009

En fredag i august kunne man første gang se Andreas i DR1’s talentshow. Hvad tusindvis af andre danskere prøvede på, lykkedes for Andreas. Han fik ja fra dommerne og gik videre. Nu venter liveshowene.
– Jeg havde selv fået idéen til at stille op. Jokeren havde sagt, at de gerne ville have tryllekunstnere, jonglører og gøglere med, så jeg tænkte, at mine chancer var gode, lyder det smilende fra Andreas, som fortsætter:
– Normalt er jeg helt rolig, når jeg optræder. Men at stå på scenen i Folketeatret i København foran de kendte dommere var noget anderledes. Da gav det mig et kick at optræde!
Nu er det op til seerne, hvor langt Andreas når i talentkonkurrencen. Så må vi se, om der på fredag er kaniner i hatten eller sommerfugle i maven…

Fremtiden

Til næste sommer er Andreas færdig med HF. Hvad der så skal ske, ved han ikke helt endnu. Men gennem trylleriet har han fået øjnene op for glæden ved at arbejde med mennesker.
– Tidligere tænkte jeg, at jeg skulle være håndværker, tømrer eller elektriker. Men nu ved jeg, at jeg skal være noget, hvor jeg arbejder med mennesker. Om det så lige bliver pædagog eller sygeplejerske er knap så afgørende. Og man finder jo ud af det hen af vejen, lyder det roligt fra Andreas.
Læs mere på:
www.trylleandreas.dk