Elsk din nabo

Huset vi netop havde købt, var tæt på at være helt perfekt. Pladsmæssigt svarede det til vores behov. Det lå centralt placeret. Haven var overkommelig og indretningen ideel til børn og husdyr.Men ak, snart indså jeg, at der var en slange i mit paradis. Naboen havde en hane! At de holdt høns, kunne jeg nok acceptere. Lidt støj og lugtgener i den størrelsesorden var ok. Men en hane… Nå, det kunne jeg vel vænne mig til, tænkte jeg. Vi var jo ikke de eneste naboer, og hvis de andre kunne leve med det, kunne jeg vel også.

Den første morgen vågnede jeg kl. 5 ved lyden af den galende hane. Enhver, som har lyttet til en hane, vil vide, at den ikke bare galer tre gange, og så kan man sove videre. Nej, den bliver ved og ved og ved.

Nogle uger gik, hanen vågnede tidligere og tidligere, og det samme gjorde jeg! Jeg overvejede at tale med naboen og foreslå at sætte hanen i familiepleje langt ude på landet. Først ville jeg dog lige tjekke, hvad lovgivningen sagde om haner i byzone. Mon det var tilladt? Til min skræk opdagede jeg, at det tilsyneladende kun var i Roskilde, det var forbudt. I min kommune var det tilladt. Blot måtte hanen ikke gale før kl. 7 om morgenen på hverdage og i weekenden kl. 8. Desværre kunne naboens hane ikke klokken.

Jeg må indrømme, at det bekymrede mig at skulle konfrontere min nye nabo med haneproblemerne. Jeg begyndte at drømme om natten, at jeg gik over og prøvede at hugge hovedet af den. Film om nabofejder og historier om nabostridigheder voksede sig kæmpestore i mit hoved. Hvordan ville de reagere? Hvorfor var der ikke andre, der klagede over hanen? Tænk hvis det hele førte til en årelang nabostrid… Tænk hvis…

Alligevel befandt jeg mig en søndag på naboens dørtrin med noget gulerodskage i hånden og bankende hjerte. Hvordan skulle jeg få det sagt? Og hvordan ville de reagere? Pludselig blev døren åbnet. Jeg fik fremstammet noget om kagen, tog en dyb indånding og fortsatte, “Øh, den der hane..”. Mere nåede jeg ikke at sige, før naboen svarede “Er i trætte af den? Så hugger vi hovedet af den!” Og det gjorde de så tre timer senere. Se, det kalder jeg at “elske din nabo (næste) som dig selv”.