Mit største talent

Over én million danskere ser fredag aften talent 09 på DR. Endnu en sæson med jagten på Danmarks talenter er i fuld gang. Vi morer os i starten over de håbløse talentløse, som er tåbelige nok til at stille op. Vi underholdes at de talentfulde, som har stribevis af træningstimer bag sig. Og spørgsmålet melder sig før eller siden: “Hvad er mit talent?”. Børnene siger det højt, danser rundt i stuen og afprøver lige opera- eller rapstemmen. De voksne nøjes med at tænke det…

Jeg har igennem tiden forsøgt mig med lidt forskelligt – for at finde mit talent. Først var der springgymnastikken. I begyndelsen gik det meget godt, jeg klarede de simple begynderøvelser udmærket. Men da springene tog form af fritsvævende kolbøtter, gik det galt. Det var godt nok ikke mig selv, der kom til skade, men det lykkedes mig, som den eneste på holdet, at såre træneren. “Det må du aldrig gøre igen,” sagde han. Problemet var bare, at jeg ikke anede, hvad jeg havde gjort. Men i hvert fald stoppede min springkarriere kort tid efter.
Så var der fodbold. Her var jeg dog kun med på grund af en venindes overtalelsesevner, da de manglede en på holdet. Fodboldben havde jeg bestemt ikke. Senere gjaldt det basketball. Det gik straks bedre, til træning altså. Vi tabte vores første kamp stort, og så var det ikke sjovt længere.
På sportsarenaen var jeg også inde omkring volleyball og badminton, sådan på motionsplan, men heller ikke her fandt jeg et medfødt enestående specielt talent.
“Gør det, du er bedst til” lød reklamekampagnen fra Danske Bank engang. Det gjorde de selv, mente de, og filmklip af sports- og musikgenier dansede hen over skærmen. Også her kom man uvilkårligt til at spørge sig selv “Hvad er det nu lige, jeg er bedst til?” Kom man så samtidig til at tænke på lignelsen om de betroede talenter, var der potentiale for at gå helt i sort. Var chancerne for at finde og bruge talenterne efterhånden forspildt?

En vis og forstandig veninde fra USA bragte mig svaret:
– Vær den bedste mulige dig, sagde hun og fortsatte: Det er der alligevel ingen, der kan gøre lige så godt som dig. Du er dit største talent. Og husk – du behøver ikke være perfekt for at være noget særligt…