Test af hyrder?
I de seneste uger har vi oplevet et angreb på religionsfriheden fra dele af folketinget. Man har forsøgt at påtvinge Folkekirken noget, der strider imod dens grundlag – nemlig vielse af homofile.Det er i sig selv alvorligt, og hvis det skulle lykkes, så er folkekirkens dage talt. For et hus i strid med sig selv kan ikke bestå. Man kan jo ikke give Guds velsignelse til noget, som i Bibelen kaldes for synd.
Det siger egentlig sig selv. Men når presset bliver tilstrækkeligt stort fra det omgivende samfund, som har helt andre forestillinger om rigtigt og forkert, så er der altid nogen i kirken, som forsøger at tilpasse sig.
Det er den fristelse, kristne ledere altid er udsat for. Sådan har det været helt fra den første kristne menighed. Judas gik over på magthavernes parti og forrådte Jesus, og Peter svigtede, da han blev bange.
Men dermed var Peters historie ikke forbi. Han fortrød og Jesus tilgav ham. Ja, Peter blev endda udvalgt til at være kirkens første leder. Og Jesus sagde de berømte ord til ham: Vær hyrde for mine får. Og senere ofrede Peter sit liv for troen, ligesom de fleste af apostlene.
De første biskopper endte ofte som martyrer. De var ægte sandhedsvidner. Ægte hyrder. For de satte deres liv til for fårene, ligesom Jesus havde gjort.
I de første 2-300 år af kirkens historie mener man, at ca. 8 mio. kristne blev dræbt på grund af deres tro…!
Men ud af deres martyrium voksede den kristne tro og kirke frem overalt i verden til stor velsignelse.
Og selv om det skulle lykkes ateistiske politikere eller falske hyrder at ødelægge Folkekirken, så vil den ægte kirke jo fortsat være der. For kirken er ikke en institution men fællesskabet af troende. Ingen kan holde styr på, hvor de er, for dét ved kun Gud. Og Gud kalder selv uformelle hyrder, som kan lede dem.
Kristendommen kan ikke udryddes med nok så megen modstand og forfølgelse. Men den kan gå til i ligegyldighed, tilpasning og kompromisser. Derfor er det vigtigt at finde sig hyrder, som man kan stole på.
For som Jesus selv sagde, så løber daglejeren (den betalte medarbejder) sin vej, når tyven kommer, men hyrden – han kan ikke. For han elsker fårene og han elsker sin herre for meget til at svigte.
Af redaktør Henri Nissen
