Forlegne ved evangeliet…?

Nogle af os vil så gerne behage folk – og derfor skammer vi os lidt over evangeliet. Vi nøjes med at sige nogle pæne humanistiske ord om fred og kærlighed, som alle er enige om. Men det er ikke nok… Den pæne populære snak kan ikke for alvor hjælpe os mennesker. Vi bliver ikke frelst af pænhed og humanisme. Vi må have fat om ondets rod.
”Der er ingen forskel; alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud”. (Rom. 3,23)
Når dette korte liv er forbi, overgår vores sjæl ifølge Bibelen til et evigt liv, hvor der både er en himmel og et helvede. Af pænhed forties dette ofte – også af kirken. Moderne prædikener og liberale bøger, som har sneget sig indenfor i kristne kredse, forsøger at omskrive og bortforklare alt det, der forarger. Men Jesus selv advarer meget stærkt imod fortabelsen, (fx Mark. 9, 43-47). Hvem vil du så tro på?
Kan vi da selv gøre os retfærdige nok til, at Gud vil tage imod os i evigheden? Nej, selv Paulus – dette selvopofrende gode menneske – indrømmer, at ”det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg.” (Rom. 7,19)
Vi har desværre en håbløs syndig natur…
Det er i denne håbløse situation, at Gud griber ind. Jesus ofrer sig for vores skyld. – Dét er kristendom!
Johannes skriver, at Gud elskede os så meget, at ”han gav sin søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” (Joh 3,16)
Vi skal altså tro på Jesus for at blive frelst. Det kræver en personlig beslutning af dig og mig.
Og så skal vi selvfølgelig leve, som Jesus lærte. Vi skal stadig omvende os – dagligt. Men forskellen er, at vi nu kan gøre det i kraft af den nye ånd, Helligånden, som Gud giver i os. Vi får lyst til det gode.
Så længe vi viger udenom sandheden, oplever vi ikke frigørelse og genoprettelse. Det er først, når vi begynder at adlyde Jesus, at vi oplever ”evangeliets kraft” udfolde sig i vores liv.
Vær ikke forlegen ved evangeliet. For det er virkelig ”Guds kraft til frelse for enhver, som tror.” (Rom. 1,16)

Af redaktør Henri Nissen