UCB vil samarbejde med norske Kanal 10

UCB TV er ikke tilfreds med det digitale sende-net. Det er den væsentligste årsag til, at programvirksomheden nu går på satellit, og begynder at sende fra THOR 1’W fra søndag den 5. december kl. 18:00.UCB MEDIA har nu indledt et samarbejde med KANAL 10 NORGE, som begyndte sine udsendelser fra THOR den 1. november 2010. Hver søndag vil UCB MEDIA fremover stå for ”den danske aften” og på længere sigt er det planen at etablere en 24-timers dansk kristen satellit-kanal.
THOR kan ses i hele Skandinavien, Danmark, Norge, Sverige, Færøerne og Island. Programmerne vil blive samlet i en blok søndag aften fra kl. 18:00 – 22:30 og genudsendes mandag morgen fra kl. 07:00.

UCB MEDIA er en professionel medievirksomhed der er med i et internationalt netværk af kristne virksomheder med radio, tv, trykte- og sociale medier og man udgiver andagtshæftet ”et Ord til Dagen” på dansk, norsk og svensk med et oplag på 30.000 eksemplarer hver tredje måned.
/lt