Det begynder med bleskift!
Nej ikke igen! Hvem mon det er?!, tænker jeg, idet jeg netop har spottet en klat afføring på gulvet
Mens jeg skynder mig at tørre det op, inden de 9 børn i rummet når at træde i det, kigger jeg efter synderen.
Lille Fanando har netop lavet i sin ble, og det er løbet ned ad benet på ham. Vådservietter er ikke nok i dette tilfælde. Jeg er nødt til at give ham et bad og finde nyt tøj til ham. Han er den anden i dag, og klokken er kun 9 om formiddagen. Ikke just den måde man helst starter sin dag på. Da jeg kom til børnehjemmet, havde jeg ikke engang prøvet at skrifte en ble. Det ville være lettere, hvis jeg bare kunne give ham videre til hans mor, men nu er sagen den, at Fanandos mor ikke er der. Faktisk så ved jeg ikke, om han overhovedet har en mor, og hvorfor han er her.
Et nærliggende spørgsmål er: Har jeg virkelig betalt en masse penge for at komme til Honduras og skifte bleer uden at få en krone for det? Svaret må være ja, men situationer som denne får mig til at huske på, hvorfor jeg er her. Det er for at hjælpe mennesker, der ikke har været så heldige som jeg selv. Med heldig mener jeg det, at jeg har haft en opvækst med begge mine forældre, der har givet mig kærlighed og tryghed. Det danske samfund giver mig mulighed for at blive, hvad jeg har lyst til, hvis jeg bare arbejder nok for det.
Her er børnenes største ønske at få nogle forældre og en uddannelse. Mange har været udsat for misbrug, og nogle piger har børn med deres far eller stedfar. Heldigvis giver børnehjemmet mulighed for en tryg opvækst og en uddannelse. Men alt starter et sted, og en del af en god opvækst må også være bleskift. Jeg kunne have valgt at give Fanando videre til en af de andre, der hjælper her, men de har andre ting at se til, så hvorfor ikke hjælpe med det, der er brug for – nemlig bleskift.
Vil du hjælpe, så gør det med hele dit hjerte. De trælse opgaver skal også laves, og måske er der ikke andre end dig til at gøre det. Tro mig, du vokser med opgaven!
Helle Thorsen Sieg
Udsendt som volontør af Impact