Den falske samvittighed

Jeg kører på motorvejen. En lille smule for stærkt. Jeg ved godt, at man ikke må køre for stærkt, men jeg har overbevist mig selv om, at når det kun er en lille smule, så går det nok.
Mens jeg kører, kommer der en hvid bil bagfra, som kører stærkere end mig. Jeg sætter farten op, så jeg hurtigere kommer forbi lastbilen, så den hvide bil kan komme forbi mig. Pludselig går det op for mig, at den hvide bil i skræmmende grad ligner en politibil. Åh nej, mit fine stunt med at hæve hastigheden vil bare gøre det hele meget værre. Hvorfor kører jeg forresten for stærkt. Det kan jo ikke engang betale sig. Åh nej, nu tager de mig sikkert snart ind til siden, og så får jeg en bøde. Øv, hvor er det dumt. Den hvide stationcar med bagageboks-stativ på taget kører forbi. Jeg trækker vejret.

Bagefter går det op for mig, at jeg har haft et akut anfald af falsk samvittighed. Falsk samvittighed er, når vi har bedøvet vores samvittighed på et område, og vi så bliver afsløret. Ih, hvor får vi dårlig samvittighed.