Frimenighedernes forkæmper
Han hjælper lutherske frimenigheder med at organisere sig.Birger Reuss Schmidt er selv uddannet som teolog fra Københavns Universitet 1986.
Han er født i 1958 og vokset op i en sognepræstefamilie i Burkal sogn i Sønderjylland. Hans far var en meget afholdt præst.
Så man skulle tro, han ville kæmpe for folkekirken. Men det slag har Birger opgivet.
– Folkekirken har efter min mening kun kunnet fungere så forholdsvis godt, fordi vi har haft kirkeministre, som var mere fromme end biskopperne, siger han med et skævt smil.
– Når staten nu gør sin ret gældende som den faktiske ledelse af kirken ved at ville indføre homofile vielser, så bliver det synligt, at ordningen ikke kan fungere mere.
Som ung blev Birger leder af Luthersk Missionsforenings Ungdom (LMU), og efter sin teologuddannelse var han fra 1987-93 redaktør på LMs egen avis, Tro & Mission.
Allerede dengang for over 20 år siden gjorde han sig klart, at han ikke ville kunne arbejde som præst i folkekirken med de kompromisser, det ville indebære.
I stedet brugte han sine evner inden for andre felter.
Han blev ansat i Kristeligt Folkeparti (det nuværende Kristendemokraterne), bl.a. som presse- og sekretariatschef for partiets folketingsgruppe fra 1993-2003. Her arbejdede han især sammen med Jann Sjursen, som var formand.
Før partiet røg ud af folketinget blev han regionschef i arbejdsløshedskassen for selvstændige, ASE, fra 2003-2006.
Derefter var den dynamiske leder fra 2006-2010 erhvervs- og beskæftigelseschef i Allerød Kommune.
Men i 2010 vendte han tilbage til LM som redaktør og leder af kommunikationen fra hovedkontoret i Hillerød.
I mellemtiden havde han i 1998 været med til at stifte den ene af LMs to første frimenigheder. Nemlig Hillerød Frimenighed, som i dag har tre præster og en stor menighed. Og man har netop opslået en stilling som lønnet præst.
– Vi har hidtil lagt vægt på, at vi ikke ville have ansatte præster, men vælge ulønnede lederne på den årlige generalforsamling. Disse ældste fungerer som præster, men nu har vi brug for flere resurser. Præsterne er ikke alene om at prædike i Hillerød Frimenighed. Det gør også prædikanter fra andre menigheder. LM har alene i Nordsjælland 40 prædikanter. Det er præsterne, der står for dåb, men nadveren kan andre i menigheden også tage sig af, forklarer Birger Reuss.
– Vi forsøger at praktisere Luthers tanker om det almindelige præstedømme. I menigheden har vi alle opgaver ud fra de evner og nådegaver, vi har fået.
LM har i modsætning til Indre Mission en tradition for at være mere uafhængige af folkekirken.
– Faktisk var LMs stifter, Christian Møller, forud for LMs stiftelse i 1868 i en periode medlem af en frimenighed uden for folkekirken. Og indtil 1970erne var det ikke normalt i LM at gå ret meget i folkekirken. Man kom til højtiderne, men mødtes ellers til møder privat og i missionshusene, fortæller Birger. Han voksede selv op med bevægelsens lavkirkelighed i Sønderjylland, hvor den personlige tro blev betonet højere end de kirkelige ritualer og former.
– I begyndelsen af 1970erne skete der imidlertid en ændring, da Menighedsfakultetet i Århus og Dansk Bibel Institut i København blev oprettet som bibeltro støttecentre for de teologistuderende. Det betød, at der kom flere bibeltro præster ud fra universiteterne, og LMerne begyndte at gå mere i kirke. Ja, nogle valgte endda kirken frem for missionshuset. På den måde skete der en kirkeliggørelse af lægmandsbevægelsen LM.
Som en reaktion imod dette og imod udviklingen i folkekirken opstod de første frimenigheder og den frimenigheds-bevægelse, som vi nu ser, forklarer Birger Reuss Schmidt.
Han tror dog ikke, at det vil få LM til at revne. For udviklingen har vist, at det var nødvendigt med frimenigheder.
Birger er gift med Astrid, som er lærer på Johannesskolen i Hillerød. De har fire voksne børn og tre børnebørn.
Henri Nissen
