Uddrag fra bog: Da Gud greb ind

Læge Chauncey W. Crandall havde bedt for tusind mennesker uden at se dem blive helbredt. Men nu løb en lam dreng pludselig frem og tilbage…Chauncey W. Crandall
Hjertespecialist

En familie kom med en seksårig dreng, der var krøbling. Han havde aldrig været i stand til at gå. Hans far bar ham hen til mig i armene. Jeg regner med, at hans familie i tro havde lavet krykker til ham, smukt udskåret ned af siderne. Jeg kan huske, jeg tænkte, Wow, de krykker er bare lavet rigtig flot!
Drengens far lagde ham i mine arme og bad mig om at bede for ham. ”Gud Fader,” sagde jeg, ”i Jesu navn, beder jeg for denne drengs ben, og jeg befaler hver sene, knogle og muskel til at fungere. Jeg befaler hver nerve til at blive fornyet, i Jesu navn. Jeg beder om helbredelse for ham. Jeg beder, at han må være i stand til at gå, Herre, i Jesu mægtige navn.” Jeg gav ham tilbage til hans far.
Der skete ingenting.
Jeg vendte mig om for at bede for den næste person, en hvid person i en sort sø af mennesker. Pludselig hørte jeg forsamlingen brøle på min højre side. Jeg vendte mig rundt og så drengens forældre knæle grædende på jorden.
Så løb drengen forbi dem. Han løb frem og tilbage med et stort smil på sit ansigt. Ikke bare hans forældre men alle fra hans landsby græd – de var alle godt bekendte med hans baggrund. Der var nok tyve tredive mennesker sammen med hans forældre, som løftede deres arme og priste Gud, mens drengen løb frem og tilbage.
Ved denne kampagne var der også en mand, som havde haft et slagtilfælde. Hans datter og søn bragte ham til mig. Han savlede. Hele hans højre side var skæv, og han kunne ikke gå. Jeg bad for ham, og han blev helt rask, og jeg har et billede af ham for at bevise det.
Den aften så jeg hundreder af børn som var døvstumme. En dreng havde et kæmpe høreapparat på størrelse med en gammeldags tændstikæske. Efter forbøn fik han normal hørelse, og jeg har også et billede af ham.
Tre mirakler ud af – hvor mange havde jeg bedt for? Sikkert næsten tusind, tror jeg. Somme tider føler jeg mig klemt mellem min begejstring over at se mennesker helbredt og mit fortsatte ønske om, at alle, jeg beder for, bliver helbredte. Det er svært at glemme bestemte ansigter.

Du kan læse hvad der fik en anerkendt hjertespecialist, uddannet på Yale, med nogle af de rigeste og mest magtfulde patienter i USA, til at tro på overnaturlig helbredelse i bogen Opvakt fra de døde.