Vent venligst…

Velkommen til…du er nummer 17 i køen…Tak for din henvendelse…vi vil betjene dig hurtigst muligt…
Du har nu tre valgmuligheder: Tast 1 for … tast 2 for … tast 3 for… Vi gør opmærksom på, at vi har meget travlt i dag, men vi vil betjene dig hurtigst muligt. For at lette ekspeditionen indtast venligst dit cpr-nummer og afslut med firkant.
Den automatiske omstilling ævler løs, og man trykker pligtskyldigt sine numre på telefonen, mens man prøver ikke at fokusere på visse andre tal, nemlig hvad det koster en i tid og penge at hænge i røret.
Efter 20 minutter når man frem til omstillingen, hvor et rigtigt menneske desværre bliver nødt til at omstille til en anden medarbejder. Og så starter man forfra i køen: Du har nu tre valgmuligheder. Tast 1 for… tast 2 for… tast 3 for… Vi gør opmærksom på, at vi har meget travlt i dag, men vi vil betjene dig hurtigst muligt. For at lette ekspeditionen indtast venligst dit cpr-nummer og afslut med firkant.
Hele seancen gentog sig to gange, før mit opkald blev afbrudt af netproblemer. Og det var måske ikke så ringe endda.
Nu går jeg bare og fnyser af raseri, mens jeg venter på at blive ringet op fra Skat. For de var så dumdristige at bede mig være med i en kundeundersøgelse for at finde ud af, om systemet fungerer. Og jeg tastede 1 for at blive ringet op… De skal få ren besked, skal de. Om det så skal koste mig endnu flere indtastninger, minutter og omstillinger.
Men oplevelsen får mig til at tænke på en familie i Kenya. Bilen ville ikke starte, og konen, alle børnene og vi gæster skubbede den hele vejen ned ad bakken for at få den startet. Det lykkedes ikke. Men manden smilede bare sit gode smil: Pyt med det. Så må vi klare os uden…
Der er meget, meget langt til Afrika herfra.
Jeg vil sige min ærlige mening, når de ringer fra kundeundersøgelsen. Og så vil jeg prøve at blive venlig igen, før jeg atter forsøger mig med Skat.

Af Bodil Lanting
Skatteyder