Tilspidset situation i Mellemøsten efter israelske udtalelser om Iran
Israel som altid har bedyret, at det ikke blander sig i andre landes politik, synes nu at ville gøre det, efter at statsminister Binyamin Netanyahu og forsvarsminister Ehud Barak har udtalt, at de går ind for et israelsk angreb mod Irans atomanlæg før det amerikanske præsidentvalg.
I USA mener mange skriver to estimerede israelske kommentatorer, Nahum Barnea og Shimon Shiffer – at en sådan militæraktion vil bringe Obama-regeringen i forlegenhed og fremme chancerne for den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney.
Såvel Barack Obama som Romney kæmper nu om de amerikansk-jødiske vælgeres gunst, og den kan influeres af begivenheder i Mellemøsten. Et israelsk angreb, som Netanyahu og Barak vil fremme, vil blot forårsage een ting at tvinge USA ind i en krig med Iran mod dets vilje.
– Israel vil have brug for USAs hjælp, skriver Barnea og Shiffer. Og Barak vedgår klart, at Iran vil reagere på et angreb mod dets atomanlæg, også ved at bruge Hizbollah. Dette vil resultere i store dødsofre, og hver eneste kampdag vil koste 1.5 milliarder shekler (ca. 421 millioner dollars).
Ifølge disse kommentatorer er der ikke en eneste israelsk statsembedsmand eller tilmed præsidenten, som støtter et israelsk angreb mod Iran. Netanyahu og Barak mener, at det er risikoen værd at sætte Irans atomprojekt tilbage, mens israelske militærfolk mener det modsatte. Alligevel argumenterer Barak, at Israel ikke vil blive ødelagt, og at en sådan operation ikke vil gøre Israel hadet verden over. Barak mener, at de militærpersoner, som modsætter sig at angribe Iran, er bange for en undersøgelseskommission, og Barak har gjort det klart, at de som er imod et angreb, bør træde tilbage.
En meningsmåling udført af University of Maryland i USA viser, at et flertal af israelere er imod et luftangreb mod Irans atomanlæg. Blot 19 procent er for en ensidig israelsk aktion, mens 42 procent er for den – forudsat at bliver med USAs støtte 34 procent af de adspurgte modsætter sig et sådant luftangreb.
Frygt
I vide israelske kredse fornemmes en frygt for, hvad morgendagen vil bringe, hvis man skulle følge Netanyahus og Baraks opfattelse af situationen. Mange israelere siger, at de frygter for en iransk gengældelse i form af en regn af missiler og måske brug af ikke-konventionelle våben mod Israels civilbefolkning – at et angreb ikke er risikoen værd, og at det ikke er demokratisk, at to politikere vil sætte Israels fremtid og jødernes på spil for antagelser om et atom-Iran.
Adskillige henviser til, at USA gik til krig mod Irak på et urigtigt grundlag at Bagdad havde masse-ødelæggelsesvåben, hvilket ikke var tilfældet.
– Netanyahu og Barak må se langt ud i fremtiden og deres børnebørns tarv, før de indleder noget så voveligt, siges det. Det har de to mænd ikke mandat til. Det grænser jo til diktatur, uden medhold i befolkningen. Det gælder ikke bare om et her og nu, men om selve Israels og jødernes eksistens.
Enige
Det hvide Hus’ pressesekretær, Jay Carney, siger, at Israel og USA stort set er enige om Irans atomaspirationer, men han understreger, at USA opfatter sanktioner som den bedste vej til at sikre, at Teheran ikke udvikler et atomvåben men at det ikke har taget den militære mulighed af bordet.
Der ses med skepsis på forlydender om, at USA har orienteret Israel om en amerikansk angrebsplan mod Iran. En sådan plan mentes at være blevet forelagt Israel af den amerikanske nationale sikkerhedsrådgiver, Tom Donilon.
– Donilon har ikke præsenteret Israel med nogen operationsplaner om at angribe Iran, siger en israelsk talsmand.
Europa
USA mener, at den ekstremistiske Hizbollah-organisation i Libanon kan angribe Europa og verden iøvrigt, siger en frentreædende amerikansk kilde, Daniel Benjamin, som er det amerikanske udenrigsministeriums koordinator om mod-terrorisme.
– Vi er stadigt mere bekymrede over Hizbollahs aktiviteter på et antal fronter, omfattende terroristangreb hvorsomhelst og nårsomhelst, uden advarsel, siger han. Det er en meget ambitiøs gruppe med global rækkevidde.
