Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Klumme
Giv dig selv et pusterum
En klient kom til mig for noget tid siden, udbrændt og stresset. Havde fuldtidsarbejde, mand, to mindre børn, hund.
Det blev hurtigt klart, at hun trængte til nogle pusterum fra alle pligterne, alt ansvaret. Måske sidde på en café og drikke en kop kaffe med en veninde? Eller tage en tur ned ad en gå-gade og kigge vinduer? Eller bare lægge sig på sofaen i et tomt hus, mens manden eller bedsteforældrene tog sig af børnene? Ved tanken om disse scenarier lyste kvinden op og fik et drømmende udtryk i øjnene. Men det forsvandt hurtigt: Det kan jeg jo ikke tillade mig, sagde hun tonløst, man skal ikke sætte børn i verden, hvis man ikke gider være sammen med dem.
Det blev til en længere snak om, hvad der er ok som mor, som kvinde, som kone, og om hvis behov, der skal tilgodeses hvornår. Om hvad det vil sige at være egoistisk kontra rimelig. Og om, hvad der på bundlinjen tjener ens børn bedst.
Børn har nemlig ikke brug for at sidde på skødet hele tiden, og det er ikke gavnligt eller sundt for nogen, at deres mor bliver en selvudslettende skygge af sig selv, som kun eksisterer i kraft af deres behov. Tværtimod har børn godt af at mærke, at de er uundværlige, elskede, værdifulde, men at andre mennesker også har behov behov som skal honoreres engang imellem. Det gør disse børn i stand til på længere sigt at respektere andres behov (fx deres kommende koners).
Så kære kvinde: Husk, at det er ok at tage en pause fra pligterne, ansvaret en gang imellem. Giv ikke efter for den usande dårlige samvittighed, der vil fortælle dig, at du ikke er god nok, medmindre du fuldstændig og altid tilsidesætter dine egne behov. Sørg for at være kvinde med veninder, din bog, din have, dine shoppe-/løbeture, din hobby osv.
For din egen og dine børns skyld.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg er i den heldige situation, at jeg er blevet optaget på to forskellige uddannelser. De er begge favorable og spændende på hver deres måde. Nu synes jeg, at det er svært at vælge den ene frem for den anden. Det er jo en beslutning, som kan ændre min fremtid ret meget, og det stresser mig.
Er det noget du evt. kan hjælpe mig med? Tips to how to make my mind :)?
Hilsen den ubeslutsomme
Kære Ubeslutsomme
Tillykke med mulighederne det er da flot, at du er blevet optaget på begge! Men jeg kan også godt forstå, at det er en svær beslutning.
Du kan prøve at skrive alle fordele og alle ulemper op på et stykke papir ved først den ene uddannelse, dernæst fordele og ulemper ved den anden uddannelse på et andet stykke papir. Giv dig god tid og sørg for at få både praktiske, faglige, økonomiske og følelsesmæssige ting med. Derefter giver du alle fordelene og ulemperne karakterer fra 1-3 alt efter, hvor meget de hver især fylder. Du kan derefter udregne summen af fordelene ved den ene uddannelse, fratrække summen af ulemperne og således få et samlet resultat. Gør derefter det samme for den anden uddannelse. Når du sammenholder disse resultater kan det være med til at give dig en idé om, hvad der umiddelbart opfylder dine behov mest.
Prøv også at lægge de to stykker papirer på gulvet lidt fra hinanden, og stil dig så først på det ene stykke papir og luk øjnene. Mærk, hvordan det føles at vælge denne uddannelse, denne fremtid. Giv dig god tid. Skriv dine indtryk og tanker ned bagefter. Senere stiller du dig på det andet stykke papir og gør det samme. På denne måde vil du inddrage din krop og dine følelser i beslutningsprocessen og få flere informationer, som du kan bruge i forhold til en afklaring.
Snak også med andre, der kender dig godt om dine overvejelser, nogle gange kan andre komme med gode input til afklaring, som man ikke selv har tænkt på.
Endelig kan du slå plat og krone om det og så være opmærksom på fornemmelsen i kroppen, inden du løfter hånden og ser resultatet. Her mærker man nemlig ofte, hvad man inderst inde håber på, at det bliver og det giver ofte en klarhed.
Skulle du stadig være uafklaret efter disse øvelser og mere overvejelse, er det måske, fordi begge uddannelser er lige gode, og så er det måske lige meget, hvilken du vælger så bare vælg den, du først fik besked fra?
at stræbe efter at være en realistisk optimist?
Hilsen Suh
Hej Suh
Jeg er opdraget til at leve efter kristne værdier, som jeg i dag også selv hylder. Som barn var jeg meget et dydsmønster, gjorde aldrig noget forkert. I dag som voksen er jeg stadig en person, som gør det rigtige, og alligevel snyder jeg eller stikker en hvid løgn ind imellem. Fx hvis jeg får for mange penge tilbage i en butik, så beholder jeg oftest de ekstra penge i stedet for at gøre opmærksom på det. Det er ikke særlig tit, det sker, men det hænder, og bagefter skammer jeg mig rigtig meget og fortryder. Føler mig som et usselt menneske. Men hvorfor gør jeg det? Når min grundlæggende værdi nu er at være et ærligt og godt menneske? Hvorfor er der noget i mig, der alligevel lader sig friste til at være uærlig? Og måske er jeg slet ikke et særlig godt menneske inderst inde, måske afholder jeg mig mest fra de forkerte ting af frygt for at blive afsløret, og slet ikke fordi jeg egentlig mener det inderst inde?
Hilsen den flove
Kære flove
En ting kan vi da hurtigt konkludere: Du har stadig en intakt samvittighed, for ellers ville du ikke have det skidt, når du gør noget, du egentlig synes er forkert! Så langt så godt.
Næste punkt er så at få dine handlinger til at stemme overens med din samvittighed.
For at nå dertil må du have afdækket, hvorfor du nogle gange tilsyneladende handler mod din egen overbevisning? Mit bud er, at du gør det, fordi det pågældende ikke inderst inde er din egen overbevisning. Måske er det i stedet dine forældres overbevisning? Eller din søndagsskole-lærers overbevisning? Du skriver, at du som barn altid var et dydsmønster. Måske er du blevet forholdsvis strengt opdraget, hvor der ikke har været så meget plads til forklaringer eller dine meninger, og du derfor ikke rigtig har haft mulighed for at finde ud af, hvad du egentlig selv mente om tingene? Måske har det mest handlet om at gøre dine forældre tilfredse og undgå deres skæld-ud/straf? Sådan er det for nogle børn, og for dem gør det sig gældende, at de tager dette mønster med sig videre i livet: Det gælder på bundlinjen mest om ikke at blive straffet, og det forkerte er altså derfor på en måde først forkert, hvis man bliver taget. Dette kan selvsagt give en noget broget moral. For at bryde dette mønster er personen nødt til at gøre det, han/hun ikke fik mulighed for som barn: at give sig tid til at forstå, hvorfor dit og dat er rigtigt eller forkert. Sætte spørgsmålstegn ved det og finde et svar, der giver mening!
Prøv at gennemtænke de situationer, hvor du synes, at du handler forkert. Tænk over, hvorfor det er forkert: Hvem har defineret det som forkert, og hvad mener du dybest set selv? Brug din samvittighed din helt egen til at afgøre, hvordan dine handlinger skal være fremover, ikke af frygt for at blive opdaget og straffet, men fordi du gerne vil handle i overensstemmelse med din grundlæggende moral: at være et godt og ærligt menneske.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
