Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Er det en fordel at være pessimistisk?

Kære Suh
Man taler om pessimister og optimister, og at man skal være mere optimistisk. Men handler det i virkeligheden ikke om personlighed og derfor ikke noget, man sådan lige kan ændre på? Og kan det ikke være en fordel at være pessimistisk, fordi man så kun kan blive overrasket positivt, mens man som optimist risikerer at blive skuffet?
Hilsen en der prøver at være Realist!

Kære Realist
Hvordan et menneske ender med at have den personlighed, han/hun har, skyldes flere forskellige faktorer, her spiller både arv og miljø ind. Hvor meget der er det ene, og hvor meget der skyldes det andet, kan være vanskeligt at afgøre. Men der er ingen tvivl om, at et menneskes måde at møde livets forskellige udfordringer på delvist skyldes den måde, hvorpå netop den pågældendes hjerne fungerer. Har man en hjerne, der generelt tænker og analyserer meget, en hjerne, der er god til at overskue mange facetter og vinkler, gælder dette selvfølgelig også fremadrettet. Og jo flere perspektiver omkring fremtiden, jo flere anledninger til bekymring. Måske derfor risikoen for en mere ”pessimistisk” tilgang til livet?
Omvendt har en person, hvis hjerne har en mere umiddelbar og enkel tilgang til ting, måske tilsvarende lettere ved at have en mere ”optimistisk” tilgang til livet, simpelthen fordi hjernen ikke er optaget af de mange eventuelt tilstødende komplikationer, der kan opstå i forbindelse med en given situation?
Men omgivelserne (miljøet) kan i løbet af opvæksten enten forstærke den ene eller anden måde at tænke på. Via vejledning kan den pågældende lære at fokusere tankerne på en anden måde. Fx kan man lære at distrahere hjernen og skubbe analysen eller bekymringerne til side og dermed give plads til en mere positiv tilgang til livet. På samme måde kan man, selvom man ikke har genetiske anlæg for megen spekuleren, måske blive præget af et miljø, hvor netop bekymringer fylder meget og derved tillære sig en bekymret tankegang.
Om man sparer sig selv for skuffelse ved at være pessimist, er jeg ikke så sikker på. Skuffet kan man ikke undgå at blive her i livet, der vil for det første altid være ting, man ikke kan forudse/kontrollere – og selvom man prøver at forudse skuffelser, vil de alligevel gøre ondt, når de rammer. Selvom jeg ser hammeren komme, gør det stadig ondt, når den rammer min tommelfinger. Men så er du i det mindste forberedt, vil nogle måske hævde. Ja, og dette kan tage toppen af chokket, det er ganske rigtigt. Men imens du forbereder dig på slaget ved at fokusere på det, fordybe dig i det, så vil din krop og psyke på en måde allerede dér mærke lidt af smerten, og du har dermed blot forlænget ubehaget i måske adskillige overflødige minutter, timer, uger, måske måneder forinden – blot for at undgå overraskelsesmomentet. Smerten/ubehaget er altså ikke blevet annulleret, men blot delt op i små stykker og bredt ud over en stor del af dit liv.
Desuden har vi det med at opfylde vore egne profetier – det vi fokuserer på, bliver i højere grad virkeligt i vores liv, alene fordi vi leder efter det, og dette gør sig naturligvis gældende både for positive og negative ting.
Så jeg tror faktisk, det eneste man får ud af at være pessimistisk er, at man – som talemåden siger det – tager sorgerne på forskud, og dermed gør livet surt for sig selv til ingen verdens nytte!
Er man mere optimistisk i sin tilgang til livet, bliver man stadigvæk skuffet engang imellem, men indtil da udnytter man tiden med at have det godt.
At være optimistisk betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal være ansvarlige og tage kloge og nødvendige forholdsregler, fx tegne en forsikring eller tage havehynderne ind, når det ser ud til, at det bliver regnvejr. En optimist behøver ikke at være naiv eller dum, men kan efter min overbevisning godt være realistisk samtidig – forvente det bedste, men afværge det værste.
Så måske er et godt mål at stræbe efter at være en realistisk optimist?
Hilsen Suh

Han kommer altid for sent til alting

Hej Suh
Jeg har en ven som altid kommer for sent til alting, stort set alle aftaler vi laver, og jeg ved, det også gælder i forhold til, når han skal besøge sin familie, eller der er møde i missionshuset osv. Kun i forhold til arbejdet kan han (som regel) overholde tiden!
Det undrer mig for det første, hvordan kan man blive ved med ikke at lære at komme af sted til tiden, men det irriterer mig også mere og mere efterhånden, for selvom jeg godt ved, det ikke er sådan, så virker det som om, at han er ligeglad med andre, når jeg/vi konstant skal vente på ham.
Jeg vil på en måde gerne snakke med ham om det, men ved slet ikke, hvordan jeg skal gribe det an, jeg ønsker ikke at såre ham, og måske er det bare sådan, han er?
Hilsen C.

Kære C.
Dit ønske om at respektere din vens særegne måde at være på er et godt udgangspunkt for en evt. samtale med ham om de her ting. Vi kan nemlig ikke ændre på andre, men vi kan ændre på vores egen adfærd i forhold til de pågældende – og så se, hvad der sker med dem derefter. For når vi ændrer adfærd, så kan det ikke undgå at påvirke dem omkring os, det spændende er så blot, hvordan det påvirker dem, det er nemlig ikke altid til at forudsige.
Det, du kan gøre anderledes, er netop at begynde at handle over for din ven, og jeg vil helt klart opfordre dig til at tage den snak med din ven. Måske er der aldrig nogen, der har turdet tage den snak med ham før, og han er måske derfor ikke rigtig er klar over, hvor meget hans kommen for sent påvirker andre mennesker omkring ham? Prøv i samtalen at tage udgangspunkt i dig selv: fortæl ham, hvad det gør ved dig, når du gentagne gange sidder/står og venter på ham.
Prøv at fortælle ham, hvilke konklusioner det får dig til at drage om hans respekt for dig – at du bliver ked af /skuffet over, at din tid tilsyneladende ikke er så vigtig for ham, eller at du som person ikke er så vigtig for ham. På den måde får han en mulighed for – måske for første gang – at få et indblik i, hvordan hans adfærd og valg påvirker andre mennesker.
Med din nysgerrige undren – og respekt – kan du måske fortælle lidt om, hvordan du selv tænker og planlægger din tid, inden du skal ud ad døren, og derefter spørge ham om, hvordan det foregår for ham? På den måde får du et indblik i hans motiver/tanker om hans nuværende adfærd og dermed muligheden for at finde ud af, om det virkelig handler om manglende respekt for dig og andre mennesker, eller om det handler om noget helt andet? Samtidig med din egen større forståelse af din ven giver det også ham en rigtig god mulighed for at få tænkt lidt mere over sin adfærd, og måske vil det i sig selv få ham til at være mere bevidst om dig i den anden ende, næste gang han har lavet en aftale med dig.
Under alle omstændigheder tror jeg, det vil være godt for dig at få sat ord på din frustration over for den eneste, der kan ændre på tingenes tilstand – nemlig din ven.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk