EFTERSKOLER
Middag på Rudehøj…

En elev fortæller om, hvordan det er at spise sammen med de andre elever på en efterskole.Klokken er 12.28, og selvom frokosten kun er 2 min. væk, er spisesalen lige så tom som en lørdag morgen.
Men med ét lyder der en summen som i en bikube, og spisesalen fyldes af sultne elever, det lykkes endda størstedelen af skolen at være i spisesalen, da Jacob ringer med klokken.
Langsomt falder roen på, men der høres stadig en smule hvisken i krogene. En lærer tysser på nogle elever, og der høres nu kun en kort fnisen.
Pludselig bryder en af de voksne ud i latter – han har fået øje på den kæmpe revne, der er bag i forstanderens bukser. Inden man får set sig om, er der blevet sagt værsgo, og en kæmpe flok elever vælter op til ta’ selv-bordet.
Hvis man lukker øjnene og bare lytter, ville man tro, man var i junglen. Lyden af sultne rovdyr og aber, der slås. Hvis man derimod bruger lugtesansen, ved jeg ikke, hvor man vil blive ført hen – men spisesalen oser af karry.
Da alle har fået fyldt tallerknerne, bliver junglen forvandlet til et plejehjem. Der hørers en lille smule snak her og der, det der dog høres tydeligst, er den uendelige smasken og gnasken fra 90 sultne teenagere. Ved nabobordet høres sætningen ”du ved ikke, om du kan lide det, før du har smagt på det”, om og om igen. En stakkels lærer prøver ihærdigt at få eleverne til at smage på al maden. Hvad kampen ender med, vides ikke, nu kan man se en lærer marchere med lette skridt gennem hele spisesalen, hente det store flag og placere det ud for hans bord med ordene: ”Her min dreng”.
Lydniveauet er steget kraftigt igen, og klokken ringer et par gange, men som altid er der ingen reaktion. Et bord starter på en fødselsdagssang, der bliver stille og så høres en svag mumlen af ”happy birthday” omkring alle bordene. Sangen er ikke andet end lige slut, før Helene (som altid) har en besked at give.
Da forvandles spisesalen igen til et helt andet univers. En krigszone måske; lyden af skrabende stole kan være tanks, der kværner ud over marken, og elevernes høje stemmer kan sammenlignes med gevær, der skyder og rammer et uskyldigt offer. Klirrende tallerkner og bestik der rammer spanden er de bomber, der kastes, og ruder, der knuses. Kort efter er spisesalen ryddet og ligger øde hen. Bavianerne er væk.
Hvert måltid er en gammel rutine, men alligevel er der noget sjovt og unikt over det på Rudehøj Efterskole.
Camilla Klit, FRONT,
Rudehøj Efterskole