Hvad stiller vi op med politikerne?

I tirsdags mødtes Folketinget igen efter sommerferien. For nogle læsere er det fuldstændig ligegyldigt. Men det bør det ikke være for os kristne.
I Bibelen får vi besked på at bede for alle, der har magt.
”Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud”, skriver Paulus til Timotheus. (1.Tim. 2,1-7)
Så – om ikke for andet, så skal vi bede for vore politikere, for at vi kan selv kan leve i fred!
Det var ikke nogen selvfølge på Paulus’ og Timotheus’ tid, hvor de kristne i Romerriget ofte blev forfulgt.
Det er heller ikke nogen selvfølge, at vi som kristne kan leve ”et fredeligt og stilfærdigt liv med værdighed” i det moderne samfund. Presset på troende er vokset de seneste årtier i Europa, hvor de kristne – som vi fortalte i uge 37 – utroligt nok er de mest diskriminerede.

Men der er en anden grund til at bede for politikere og mennesker med magt (medierne, kulturlivet, virksomhedsledere osv.). Det er, fordi ”Gud ønsker jo, at alle må komme til erkendelse af sandheden og få det evige liv.”
Gud vil mennesker det godt. Han ønsker at frelse ALLE mennesker, men ifølge Bibelen sker det ikke pr. automatik, som Møllehave og andre humanistiske kristne gerne vil tro. Alle bliver IKKE frelst, desværre. Vi skal nemlig selv tage imod Guds tilgivelse og frelse for at få del i den. Vi er jo ikke robotter. Vi er skabt med en fri vilje – ”kun lidt ringere end englene”, som der står et sted i Bibelen.
Så vi skal bede for mennesker med magt og indflydelse – ikke kun for vores egen skyld, men – for deres skyld.
Og – skriver Paulus – for at de må komme til erkendelse af sandheden.
Vi har mange kloge og veluddannede mennesker i magtfulde positioner. En stor del af den ”herskende klasse” er jurister, cand.polit.’er eller cand. scient.’er. Det er ikke viden, de mangler, det er visom. Man kan være meget klog uden at fatte sandheden. Ja, faktisk kan mennesker med stor viden ofte have meget svært ved at ”erkende sandheden”, fordi de er så selvkloge.

Når der her tales om at erkende sandheden, er det sandheden om Gud. En magthaver, der ikke erkender, at der er en Gud foroven, kan være meget farlig for sine omgivelser, fordi han/hun risikerer selv at spille gud.
Den nuværende regerings og folketingets beslutninger og holdninger med hensyn til tro og moral tyder meget på, at nogle tror, de er guder – eller tror, de kan lege gud. At de kan tillade sig hvad som helst. Bestemme over alt. Tilsidesætte alle traditioner og normer.
Men det kan de kun for en tid.
Derfor skal vi bede om, at vores magthavere må ”erkende sandheden” om Gud, så de må erkende, hvem de selv er og forstå, at de ligesom alle andre har brug for Guds tilgivelse og vejledning.

Jeg vil anbefale, at vi følger tidl. højskoleforstander Bent Christiansens idé om, at hver udvælger to politikere at bede for dagligt (eller regelmæssigt).
Den ene skal være en politiker, du godt kan lide.
Den anden skal være én, du ikke bryder dig om…
For at vi nu ikke alle vælger Villy Søvdal eller Helle Thorning, så tænk også på dem, der er valgt i dit lokale område.
Hvis du er troende kristen, så véd du, at bøn er den stærkeste magt i verden. For da sætter du himmel og jord i bevægelse. Og så sker der også noget med vores politikere! Hårdt tiltrængt, må man sige.
Lad os prøve. Hvem vil du have?

Af redaktør Henri Nissen