Ny hjemmeside med Jesus i centrum
Nettet kan bruges til mange ting. Også til at tale tro. Første november åbnede hjemmesiden vidnesbyrd.dk som et bud på, hvordan det kan lade sig gøre.
Med andagter, vidnesbyrd og interviews vil folkene bag hjemmesiden prøve at få gang i snakken om, hvad troen betyder i dag.
– Generation google kan på nettet få et møde med kristendommen, som de ellers ikke kunne. Dørtærsklen til nettet er nemlig ikke eksisterende. Det er ofte nemmere at tage hul på et emne med en video om menneskets værdi, porno eller en god gud i en ond verden, lyder det fra initiativtager Jonas Bock Nielsen.
Projektet er tværkirkeligt, lavet af frivillige, og initiativtagerne vil gerne have flere til at hjælpe til.
– Håbet er, at troen også kommer af det, der streames, siger Jonas.
Jonas Bock Nielsen er også manden på introvideon på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=FvDtkgVJe6E