Kæmp med åndelige våben
Affyringsrampen for nogle af de åndelige våben er vor mund. Sværdet er Guds ord, og vi kan sejre over fjenden ved at lovprise Herren og tage imod Helligåndens kraft.Som kristne er vi kaldet til krig. Vor Gud er en Gud, der fører krig. Derfor gælder det om, at vi er klædt på til det.
Mange gange omtaler Bibelen Gud som hærskarers Herre, det vil sige Herren over de englehære, som kæmper mod Satans styrker.
Kun hvor kampene bliver udkæmpet og vundet i den usynlige verden, vil der være varig fred i den synlige verden.
Vore våben er de allerstærkeste, og i modsætning til konventionelle våben skal de aldrig opdateres til sidste nye model:
…Vi bruger ikke menneskelige metoder i den åndelige kamp, men Guds mægtige kraft, som kan nedbryde tankemæssige fæstningsværker og besejre imponerende argumenter og overmodige tanker, der går imod en sand forståelse af Gud. Vi tager den slags tanker til fange og fører dem ind i lydighed mod Kristus. (2 Kor. 10:3-5).
Affyringsrampen for disse våben er vor mund. Det hele har noget at gøre med det, vi siger.
Der findes intet navn så mægtigt som Jesu navn. Jesus er Guds evige Søn.
Alt i himlen og på jorden blev til og eksisterer ved hans medvirken og for hans skyld, både det synlige og det usynlige, inklusive alt, som har magt og autoritet i den åndelige verden. (Kol. 1:16).
Enhver troende kristen har både ret og befaling til at udøve autoritet over ånderne i Jesu navn. Når vi bruger dette almægtige navn, står vi på Jesu sted. Vi repræsenterer hans rige og frigiver hans magt.
Fordi Guds Søn var villig til at blive menneske og identificere sig med menneskers synd ved at dø på et kors, har Faderen højt ophøjet sin søn, og en dag skal alle mennesker bekende ham som Herre. (Fil 2).
Da Paulus uddrev en spådomsånd fra en kvinde, gjorde han det i Jesu navn:
Det gentog sig i mange dage, og til sidst blev det Paulus for meget. Han vendte sig om og talte direkte til dæmonen i hende: »Jeg befaler dig i Jesu Kristi navn at forsvinde ud af hende!« I samme øjeblik forlod den hende. (Ap. G. 16:18).
Bruger du dette stærke våben?
Når Gud taler et ord, bliver det sendt ud for at udføre det, han ønsker skal ske. Det er fuldt af kraft. Bibelen taler om den regn og sne, som kommer for at vande jorden og få den til at frembringe planter, så der bliver korn at så og brød at spise. Ligesom regnen og sneen falder og skaber frugtbarhed, sådan er det også med det ord, Gud taler. Guds ord er fuldt af kraft til at få ting til at ske!
Guds ord er skarpere end noget tveægget sværd og er i stand til at trænge ind i hjertets inderste kroge. Guds ord afslører vores hemmeligste tanker og motiver, og de sætter skel mellem det sjælelige og det åndelige, siger Heb. 4:12.
De ord, som bliver talt under inspiration fra Helligånden, er ord. som Helligånden fylder med liv.
Samme aften blev mange dæmonbesatte mennesker bragt til Jesus. Han behøvede bare at sige et ord, så flygtede dæmonerne. Og alle de mennesker, der havde smerter eller var syge, blev helbredt. (Mat. 8:16).
Guds Ord kaldes Helligåndens sværd i Ef 6. Et sværd bruges til nærkamp. Guds Ord i vor mund er som et sværd imod modstanderen.
Da Jesus blev fristet af djævelen, brugte han dette sværd. Han bekæmpede Satan med Guds Ord. Der står skrevet sagde han, og så citerede han de rigtige bibelvers til hvert af angrebene.Vi skal kende Guds Ord så godt, at vi også kan tale ordet, når vi kæmper mod den ondes angreb. Guds Ord i vor mund er et skarpt sværd.
Bruger du dette mægtige våben?
Den nu afdøde Lewis Jones skrev melodi og tekst til en kendt salme om den magt, der er i Jesu blod:
Ønsker du, Jesus skal gøre dig fri,
i blodet er kraft, underfuld kraft.
Vil over synden du sejrende bli,
i blodet er underfuld kraft.
Ønsker du Jesu det snehvide skrud,
i blodet er kraft, underfuld kraft.
Ren og retfærdig at stå for din Gud,
i blodet er underfuld kraft.
Der er kraft, kraft, mægtig underfuld,
I Hans blod, lammets blod.
Der er kraft, kraft, mægtig underfuld,
kraft i lammets dyre blod.
Hvor er det sande ord! Intet andet i hele universet har den magt til at ændre syndige menneskers liv. Kun Jesu dyrebare blod kan gøre det. Kun Jesu blod kan tilgive og rense fra syndens ødelæggelser. Kun Jesu blod kan løsne de ondskabs-bånd, som trælbinder dem, som den onde holder fanget. I Åbenbaringsbogen læser vi om, at de troende vinder over Satan:
De sejrede over ham på grund af Lammets forsoningsdød, og fordi de ikke fornægtede deres tro på ham. De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden. (Åb. 12:11).
Hvad betyder det? Det betyder, at vi skal sige det, som Guds Ord siger om Jesu blod.
Det betyder, at vi ikke for enhver pris skal holde fast ved vore liv, men være villige til at give vores liv for evangeliet, hvis det bliver krævet af os. Det mægtigste våben til at bryde de onde ånders bånd og modstå deres angreb er det at bekende magten i Jesu Kristi blod.
Bruger du dette mægtige våben?
At lovprise vil sige at ophøje og tilbede. Ingen i hele verden er så stor eller fortjener vor tilbedelse som Gud Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Bibelen opfordrer os til at prise Gud, og det skal vi gøre, for han er både skaberen og frelseren, og han fortjener al pris.
Lucifer ønskede at sidde på denne ophøjede plads og dermed modtage lovprisning og beundring fra hele skaberværket. Da Satan fristede Jesus og tog ham med op på et højt bjerg og viste ham alle jorden riger og deres herlighed, sagde han: Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig (Mat. 4:9). Satan ønsker at blive ophøjet, han tørster efter position, magt og ære.
Den eneste, der fortjener al ære, er den almægtige Gud.Han giver sin kraft til os, når han bliver ophøjet – også når vi ophøjer ham midt i kampen.
I en helt umulig situation vandt Guds folk en sejr over en stor overmagt. De gik nemlig fjenden i møde med lovsang til Gud:
Under deres sang og lovprisning skabte Herren panik blandt fjendernes hære, så de begyndte at hugge hinanden ned. Først dræbte ammonitterne og moabitterne i fællesskab dem fra Seirs bjerge, hvorpå de begyndte at slå hinanden ihjel. (2 Krøn. 20:22-23).
Lovprisningen havde spillet en stor rolle i nedkæmpelsen af fjenderne.
Bruger du dette mægtige våben?
Efter at Jesus var opstået fra de døde, viste han sig for disciplene i løbet af de næste fyrre dage før himmelfarten. Hans sidste ord til dem var, at de skulle vente i Jerusalem, hvor de skulle modtage kraft fra Helligånden til at blive hans vidner fra hjemlandet og til jordens fjerneste egne.Det skete på pinsedagen ti dage senere.
De blev alle fyldt med Helligånden, og de begyndte at tale på fremmede sprog, alt efter som Helligånden gav dem at tale. (Ap.G. 2:4).
I Jerusalem boede der mange fromme jøder fra forskellige lande. De blev nu meget overraskede over at høre disse tilhængere af Jesus tale deres egne sprog. Hvad var det, de sagde:
vi kan høre de her mænd fortælle os om de mægtige ting, Gud har gjort, hver på vores eget sprog (Ap. G. 2:11).
Da Peter talte om Jesus, hans død og opstandelse og hans ophøjelse som Herre og Kristus, blev 3.000 mennesker omvendt til tro på Jesus.
Disciplene fik kraft fra Helligånden, men de modtog også gaven til at tale på nye sprog. Det er dejligt og vigtigt, at vi udtrykker vor tak til Herren på vores modersmål, men ofte føler vi ikke, at vi helt kan udtrykke det, vi har i hjertet. Når vi taler i tunger under lovprisningen af Gud, fjernes dennes begrænsning. Tungetale har tre formål:
1. Man tjener Gud
Den, som har tungetalens gave, taler til Gud og ikke til mennesker; de kan jo ikke forstå ham. Han taler ved Åndens kraft, men alt, hvad han siger, er hemmeligt. (1 Kor. 14:2).
2. Man hjælper sig selv
Men et fuldt forståeligt profetisk budskab opbygger, trøster og belærer tilhørerne, så menigheden får gavn af det. Tungetalen er kun til personlig opbyggelse. (1 Kor. 14:4).
Når vi taler i tunger opbygger vi os selv i troen.
3. Man hjælper andre
Bed bestandig til Gud! Bed om hvad som helst, Guds Ånd leder jer til. Vær vågne og udholdende i jeres bøn for alle de kristne. (Ef. 6:18)
Én type bøn, som også er ledet af Helligånden, er bøn i tunger. Bibelen taler om forskellige slags tungetale.
Der findes en type, som kun har med den enkeltes andagtsliv at gøre, den foregår, når den enkelte beder til Gud. Men der findes også tungetale, som bringer et budskab til en eller flere. Den følges som regel af udlægning.
For to år siden bad jeg for et ægtepar , som havde været ledere af mange kirker i Den demokratiske Republik Congo. På grund af urolighederne der havde de været nødt til at flygte for at redde livet. Men de fleste af deres voksne børn var stadig i Afrika, og de var meget bekymrede for dem.
Før jeg bad, løftede jeg mit hjerte til Herren og bad om, at jeg måtte bede på deres modersmål eller et andet sprog, de forstod. Så begyndte jeg at bede på et sprog, jeg aldrig havde hørt mig selv tale før. Sproget lød meget afrikansk i mine ører. Efter at jeg havde bedt i tunger, begyndte jeg at bede på engelsk, og jeg var overvældet over den grad af autoritet, jeg oplevede. Jeg bad om store ting fra Herren, ting som jeg aldrig selv ville have tænkt på at bede om. Men jeg profeterede også om nogle ting, som skulle ske senere, og derved viste Gud sin store omsorg for familien.
Da jeg holdt op med at bede, var der ingen tvivl om, at jeg havde talt på et sprog, de forstod.
Den næste eftermiddag spurgte dette ægtepar, om de kunne tale med mig et par minutter før, jeg skulle vende tilbage til Canada. De takkede for min forbøn for deres børn, som jeg havde bedt på sproget kisongo og bagefter på engelsk. Det var ikke så underligt, at de følte sig opmuntrede, for Herren talte på et sprog, de kendte så godt, og han talte om de ting, som de var så bekymrede for. Jeg blev klar over, at både nådegaven til at tale i tunger og nådegaven til at udlægge tungetalen havde været i funktion.
Hvor er det et vidunderligt våben at kunne bede i tunger. Intet under, at fjenden hader denne gave.
Bruger du dette mægtige våben?
Vores mund er affyringsrampen for disse stærke våben, men vi må være klar over, at det ikke er nok at formulere ordene. Det er kun, når Helligånden inspirerer os, giver os energi og kraft og guider os, at vore ord bliver levende og mægtige. Med andre ord: vi udtaler ikke nogle formler i konfrontationen med fjenden, men vi samarbejder med Herren under kampen, og vi er totalt afhængige af ham.
Der findes religiøse mennesker, som taler på den helt rigtige måde, men deres ord mangler kraft og udretter kun lidt eller slet ingenting overfor fjendens fæstningsværker. De ord, vi taler, skal være troens ord. Jesus sagde engang til sine modstandere, at de faktisk havde set et tegn fra himlen:
Hvis jeg uddriver dæmoner ved Guds finger, da er Guds rige kommet til jer (Luk. 11:20)
Disse vantro mennesker vidste, at Det gamle Testamente talte om Guds finger. Det var Guds finger, der stod bag tegnene og miraklerne i Egypten. Da de egyptiske troldmænd ikke var i stand til at producere lus ligesom Moses, hævdede de overfor farao, at det var Guds finder, som havde gjort det.
Da Moses var på Sinai bjerget gav Gud ham to stentavler med de ti bud. De var skrevet med Guds finger.
Jesus erklærede, at den samme magt, som stod bag miraklerne i Egypten og nedskrivningen af de ti bud på stentavlerne, nu arbejdede gennem ham og havde udfriet dem, der var bundet af onde ånder.
Hvis Jesus, Guds Søn, havde brug for at blive fyldt med Helligånden for at udføre tegn og undere, hvor meget mere har vi da ikke brug for at blive udrustet af Helligånden.
Det at blive døbt med eller fyldt med Helligånden er ikke en ekstra mulighed, men en absolut
nødvendighed for en kristen. Men det at være fyldt med Helligånden skulle ikke bare være noget, vi oplevede engang, men derimod en daglig realitet.
Der kan have været et tidspunkt i vores liv, hvor vi har bedt Jesus fylde os med sin Ånd, og han gjorde det. Men er vi fyldt med Helligånden i dag? Ef. 5: 18 siger:
Drik jer ikke fulde i vin, men lad jer fylde med Helligånden.
I den engelske bibeloversættelse, The Amplified Bible, understreges det, at det at blive fyldt og stimuleret med Helligånden skal ske igen og igen. Vi skal hele tiden lade os fylde med Helligånden.
Det er ved tro, vi beder om at blive fyldt med Helligånden, og det er ved tro, vi modtager den.