Skriv til Suh
Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk
Hej Suh
Jeg er en pige på 21 år, min kæreste og jeg har dannet par i snart halvandet år.
Vi har talt om, at vi måske skal gifte os om et års tid. Min kæreste vil rigtig gerne og er meget sikker på, at det skal være os, mens jeg nogle gange er lidt i tvivl. Jeg holder af min kæreste, og han er også som regel meget sød og kærlig over for mig, men nogle gange kan han også være meget dominerende, hvilket bekymrer mig.
Jeg tænker på, om det vil blive værre, når vi er gift når han ikke kan miste mig? Eller om jeg bare overreagerer, fordi jeg ikke helt har vænnet mig til, at vi er to om at bestemme? Hvordan finder jeg ud af det?
Hilsen den tvivlende
Kære Tvivlende
Hvor er det godt, at du stopper op og overvejer jeres forhold inden I bliver gift! Det skylder du dig selv og også din kæreste.
Som med alle andre problemer/udfordringer i et parforhold er den bedste måde at arbejde med tingene på at snakke med din kæreste om det. Fortæl ham, hvordan du har det med, at han nogle gange er dominerende fortæl ham, hvad det gør ved dig, og hvilke tanker du gør dig i den forbindelse.
Hans reaktion på din udmelding vil give dig et fingerpeg om, hvor du har ham. Slår han det hen, kunne det tyde på, at han ikke tager dine følelser så alvorligt, som du har brug for, at han gør, og måske har han tendens til i det hele taget at underkende dig? Måske er han oftest sød og kærlig, når tingene går, som han vil? Hvis han derimod bliver ked af, at du har det sådan i forbindelse med hans adfærd, og giver udtryk for, at han gerne vil tænke over det og prøve at arbejde med det selv, så kunne det tyde på, at han blot ikke har været opmærksom på det tidligere, måske endda troet, at han hjalp dig ved at tage beslutninger på jeres vegne? Og at han også inderst inde er den søde og kærlige fyr, som du ellers er rigtig glad for.
Prøv også at tænke over, om du selv kan være medansvarlig for, at jeres forhold ændrer sig på dette punkt ved selv at være mere tydelig omkring, hvad du vil/ikke vil. Mænd er jo ikke tankelæsere, og hvis du ikke siger tydeligt til og fra, har de ingen anelse om, at de måske nogle gange overskrider dine grænser eller tager beslutninger, som du er ked af.
Hvis I kommer i gang med at snakke åbent og ærligt omkring disse ting, vil I have gode chancer for at finde ud af det sammen, og i det hele taget er en god kommunikation altid vejen til et godt parforhold.
Kan I ikke få det til at fungere nu, ja, så er det måske lidt for tidligt at tale om at blive gift eller det er måske slet ikke ham, du skal giftes med?
Held og lykke med det.
Hilsen Suh
Kære Suh
Min datter på 17 år, gymnasie-elev, har i den senere tid været ved siden af sig selv, hun er opfarende, lukker sig inde, græder, bare man siger det mindste, og slet ikke til at kende.
Normalt er hun en glad og udadvendt pige, og min mand og jeg er meget bekymrede for hende. Jeg har prøvet spørge hende, hvad der er galt, kommet med forslag til, hvordan hun evt. kan få det bedre, men hun begynder blot at græde og siger, at vi ikke forstår noget.
Jeg er ulykkelig over at se hende have det så dårligt uden at kunne hjælpe hende. Hvad vil du foreslå mig at gøre?
Hilsen NN.
Kære NN.
Åh, det er en svær situation, du og din mand er i. Der er ikke noget værre end at se på, at én man holder af lider, og så være magtesløs!
På din beskrivelse lyder det bestemt som om, at din datter slås med nogle svære ting, og det er naturligvis svært at hjælpe hende, når I ikke ved, hvad det handler om.
Mange kommer dog i allerbedste mening til at skræmme den pågældende væk med alt for mange gode råd og bedrevidende kommentarer. Man vil jo bare hjælpe! Hvad den pågældende måske mere har brug for er, at man blot sætter sig ned sammen med ham/hende, tilbyder en skulder og bare lytter lytter uden at sige ret meget, måske kun et par det forstår jeg godt eller det er helt ok.
Prøv bare at være der, uden at gøre/sige særlig meget. Lad være med at foreslå en hel masse, men nøjes med at spørge jeres datter ind imellem: hvad har du brug for?, og hvis hun svarer det ved jeg ikke, så lad hende mærke, at det også er ok. Sig evt. vi finder ud af det sammen hen ad vejen.
Uanset hvad din datter slås med, har hun formentlig allermest brug for at mærke, at hendes forældre er der på trods af hvad som helst at I er den sikre klippe under hendes fødder i en tid, hvor alting måske er meget kaotisk for hende. Prøv at være tålmodige, og pres ikke for meget på, vent på selvom det er svært at hun bliver klar til at fortælle jer, hvad der foregår.
Du kan evt. også tilbyde hende, at hun kan få lov til at snakke med en helt tredje person, en anden i familien, en ven af familien eller en professionel men husk at respektere, hvis hun afslår.
Hilsen Suh
Kære Suh
Jeg har for nylig været ved min læge og fået konstateret en lettere depression.
Min læge ville have mig til at tage anti-depressiv medicin, men jeg er meget skeptisk over for medicin og især lykkepiller, så jeg afslog. Hvad er din holdning til det?
H.
Kære H.
Langt de fleste vil helst undgå at tage medicin, hvis de kan, og det er der meget fornuftigt i.
Hvis man kan klare at komme ud af sin depression uden medicin, vil jeg da også helt sikkert mene, at det er at foretrække. Det kræver dog, at man har overskud og ressourcer til at arbejde med årsagerne til depressionen uden medicin.
For nogle er det muligt, for andre ikke. For de, der er så hårdt medtaget, at de ikke har energi/kræfter til at forholde sig til de grundlæggende problemer, kan anti-depressiv medicin være en god midlertidig støtte til at komme i gang med at arbejde med problemerne.
Da du har fået konstateret en lettere depression er det dog sandsynligt, at du vil have held med at håndtere din situation uden medicinsk hjælp, så prøv da endelig det i første omgang.
Hilsen Suh
Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, e-mail : Suh@Udfordringen.dk
