Danmarksmester i matematik

Ovenpå de mange klagesange og konflikter om lærernes arbejdstider, er her en lidt mere positiv nyhed: Lukas-skolen har vundet DM i matematik.

Her sidder Maja og sveder – men det var ikke forgæves!

– Det sjoveste og fedeste var at se, at hele klassen blev så glad over vores sejr. Det var jo et klasseprojekt hele vejen igennem, selvom vi kun var fire, der var aktive i selve finalen. Det blev endnu mere fantastisk, da vores tog rullede ind på Vejle Station, for der stod vores forældre og matematiklærer med flag og jublede – klar til at hylde danmarksmestrene! fortæller en glad Maja Sønderby fra 8. kl., som går på den kristne friskole Lukas-skolen i Vejle.
På grund af lærer-lockouten var der tre klasser, der ikke kunne deltage, og Lukas-skolens matematiklærer måtte desværre også blive hjemme.
– Jeg kunne ikke rigtig forstå lockouten, og det tror jeg stadig ikke, jeg kan, siger Maja.
Slutresultatet blev, at Lukas-skolen vandt med 25 point. Andenpladsen fik 15 point og tredjepladsen fik 13 point, så det var en sikker sejr til den kristne friskole.
Næste opgave bliver deltagelsen til det Nordiske Mesterskab.
Henrik