Debat

Debatindlæg er udtryk for læserens egen holdning – ikke nødvendigvis Udfordringens.
Obs! Max 200 ord. Red. forbeholder sig ret til at forkorte og udelade indlæg. Send dit debatindlæg til:
debat@udfordringen.dk

Årsagerne er mange

Folkekirkens alliance med militæret er medårsag til tilbagegangen. Siden år 2000 er Folkekirkens medlemstal faldet 6 % og er nu nede på 79,1 % af befolkningstallet.
Årsagerne er mange. Én af dem havde tv-seerne lejlighed til at iagttage under tv-transmissionen af bispeindvielsen i Haderslev Domkirke:
De mange ikke-gejstlige Gudstjenestedeltagere på kirkebænkene iførte deres antagelig pæneste tøj. – Men ind imellem fik seerne præsenteret militærets repræsentanter, der sad samlet i deres – efter min forståelse – hæslige uniformer med deres mange medaljer.
Tænk, om de mange, som med deres skatter bidrager til militærets opretholdelse, kom i deres samfundsnyttige arbejdstøj: dykkere, skorstensfejere, bagere m.fl..
Den lutherske reformation begyndte i Haderslev i 1528. – Måtte der fra denne komme en ny reformaton, som bryder mesalliancen mellem kirken og militæret.
Fra min tidligste ungdom har det at tage afstand fra enhver militær foreteelse hørt med til at forsage Djævelen og alt hans væsen.
Henning Sørensen
Villa Pax, Irisvej 17
8500 Grenaa

We are One

Pinselørdag var noget særligt i år. Her fik sangen vinger. En laber larve foldede sig ud, blev en sommerfugl og betog alle med sin skønsang. Emmelie de Forest, pigen fra Mariager, gjorde det på bare fødder og i laset skørt. Strålende.
De farverige sommerfugle havde farverne som i de 39 deltagerlandes flag. Dette års Melodi Grand Prix havde både logo og motto, som passer til pinsens budskab: Enhed på trods af forskellighed.
Det er ikke det samme, men det ligner lidt af, hvad Helligånden også gjorde den første pinsedag: “Og tunger, som af ild, viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.”
Sommerfuglen, som billede på pinse, egner sig da vist til genbrug. Sommerfuglen repræsenterer noget underfuldt i naturens verden, ligesom Helligånden gør det i den overnaturlige -den åndelige verden. Helligånden kommer fra det høje, berører os, forvandler os og inspirerer til bøn, lovsang, kærlighed og gode gerninger.
Knud Held-Hansen
Juelsparken 2, 2.tv.
9210 Aalborg SØ

Vi fødes som hele mennesker

I Udfordringen 10. maj 2013 argumenterer Jon Knudsen for, at Gud skabte ét menneske og derefter delte dette ene menneske i to: mand og kvinde. Blandt andet skriver han: “Hvis jeg skal se på Jesu udsagn [Matt. 19,6] om, at to bliver til én, så må det blive: to halve bliver til én hel. Det giver ikke mening i matematikken at sige, at to hele giver én.”
Guds skaberværk rækker ud over skolematematikken. Se blot, når et barn bliver til: 1+1 bliver til 3. Jesus siger at to bliver til ét kød. Ikke at to halve mennesker bliver til ét helt menneske.
Gud skabte ikke kvinden ved at dele det første menneske i to, men ved at tage en lille del og herudfra skabe noget nyt. Tilsammen mand og kvinde. De to kan danne en enhed i ægteskabet, som ikke er beregnet på at deles igen.
At et menneske er ugift er ikke nødvendigvis et valg (og ikke noget som automatisk ændres, blot man deltager i kirkelige aktiviteter med deltagelse af begge køn!). Men man er ikke et halvt menneske, blot fordi man er ugift, lige så lidt som det løser alle tilværelsens problemer at gifte sig.
Lars Jødal
Gartnerparken 71
8380 Trige

Danmark på falderebet

Det er lige før ”lukketid”, især for Guds folk. Det ensomme Kristi vidne fristes i et af sine hyppige svaghedsanfald at sige med Elias: ”Jeg alene er tilbage!” (Rom. 11:3), men det er trods alt at gå for vidt. Der er stadig, som på Elias’ tid, en skjult, trofast flok tilbage!
Men ”natten lider, dagen er nær” (Rom. 13:12) i dette mørke. Medens ”Zions sorgløse mænd” m. ”harpeklang og strengeleg” er uden hellig sorg over ”Josefs skade” (Amos 6:1-6) – smlgn. den sorgløse, velsmurte gudsdyrkelse – gør ”Herrens egne” sig ”rejseklar” til mødet med ”den strålende Morgenstjerne” (Åb. 22:16), hvis løfte står fast: ”Jeg kommer igen!”
Hvad kendetegner kristenhedens sorgløshed? En besnærende religiøsitet uden omvendelse, uden frelsesoplevelse, uden Kristus. Nordmanden A. Bjerkreim skrev for mere end 50 år siden: ”I dag høres der sjældent en advarsel mod religiøst selvbedrag.” Nu, i vor tid, så mange år efter, tør jeg sige: En sådan alvorstone høres ikke blot sjældent, men aldrig!
Besjæles du af denne alvor i dit vidnesbyrd, hagler det snart ned over dig med hårde beskyldninger om at være ”kritisk”, ”ukærlig”, ”dømmesyg” , ”intolerant”, ”udiplomatisk”, ”gammeltestamentlig” etc., og du fristes til Elias’ forbigående bitterhed. Men, men, da er det også, – ligesom i hans tilfælde – at ”det guddommelig svar” (Rom. 11:4) ikke vil udeblive – typisk mens du ensomt beder.
Herom skal ikke gås i enkeltheder, for hvem vil høre derpå? Jo, nogle vil, nemlig de, der som de upåagtede outsidere ”ventede Israels trøst” i Jerusalem ved Herrens første komme. Det vil ske igen ved Herrens 2. komme! ”Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne!”
Jørn Nielsen
H.C. Lumbyes Vej 159A
4700 Næstved