Den øde ø i Stillehavet
– Jeg har en drøm om, at flytte ud på en eller anden øde ø et sted, og bare leve det enkle liv derude, sagde hun.
Jeg var til fødselsdagsfest hos en ven og var faldet i snak med en af gæsterne. Vi kom til at snakke om den længsel som jeg har mødt hos mange og også kender fra mig selv:
Hvordan lever man et enkelt liv uden stress, og med overskud til at være noget for andre? Måske også med overskud til at høre Guds stemme lidt tydeligere?
Det er et godt spørgsmål. For hvis man skal være noget for – mange – andre, så kan man jo hurtigt blive helt stresset af det alene! Hvordan kan man leve et enkelt liv, og er det overhovedet meningen, at vi skal det som kristne?
Konklusionen på vores lille samtale var, at man faktisk sagtens kan leve et enkelt liv, hvis man vil. Det handler jo bare om at vælge det. Vi lever i en del af verden, hvor vi har den luksus, at vi kan vælge ting fra og til.
Men jeg tror, at det der med at leve på en øde ø langt væk fra alting og uden nogen problemer, er en utopisk drøm. Det er ikke muligt. Efter to måneder, ville jeg blive rastløs. Jeg ville have lyst til at skabe noget, til at udrette noget. Jeg ville tænke: Hvorfor er jeg her? Hvad er meningen, Gud? Skal jeg bare ligge her på en strand resten af mit liv? Hvor fedt er det?
Selvom ferie og afslapning er godt, så tror jeg der er to ting, som vi har mere brug for end en øde ø:
1. Vi har brug for at gøre noget meningsfuldt. Jesus sagde: Søg først Guds Rige, så får du også alt det andet. Så prøv evt. at tænke lidt over hvad Guds Rige er. Og gør noget i dit liv, som har evig værdi.
2. Når man giver, så får man. Selv om det virker som en modsigelse, så tror jeg, at når du giver kærlighed til andre, så bliver du også gladere. Når vi ser ud over vores egne behov og elsker vores næste, så bliver vi simpelthen mere glade! Og det gør dem vi elsker også! Måske får de lyst til at gøre det samme. Kan du se den positive spiral?
Jeg siger ikke de to punkter er nemme – tværtimod. Men det er noget at leve for, lige nu og her – langt væk fra en øde ø.
Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk
