Familiecamp

Guds nærvær er i fokus på
Apostolsk Kirkes sommerstævneI perioden 3. – 9. juli slår Apostolsk kirke dørene op til årets familiecamp i Kongreshallen i Kolding under mottoet „Guds nærvær – kilden til alt“. Hovedtalere i år er Ingolf Ellssel fra Tyskland, der også medvirker på pinsekirkernes SommerCamp, og Ken McGreavy fra England. Ken McGreavy arbejdede i flere år for „Youth for Christ“ i England. Ken har, udover sin klare undervisning, også en meget stærk og præcis kundskabs- og profetisk tjeneste.
Herudover medvirker kirkens egne forkyndere.
Søndag eftermiddag bliver der stillet skarpt på kirkens missionsarbejde. Her vil en række af kirkens hjemmeværende missionærer fortælle om livet derude på missionsmarken.
Torsdag aften efter det ordinære aftenmøde er der en stillegudstjeneste – Thomasgudstjeneste.
For de allermindste er der tilbud om pasning, og for de lidt større børn bliver der spændende aktiviteter i tre aldersniveauer, således at det kan tilpasses specielt til den enkelte aldersgruppe
De unge har en særlig landslejr, og for dem, der er for gamle til landslejr, men for unge til familiestævnet, er der Young street!
For seniorerne er der arrangeret to særlige aftensamlinger, der er lagt i hænderne på Ove og Kirsten Dufke samt Grethe og Preben Brohus.
Hver eftermiddag er der seminarer., og om formiddagen et særligt tilbud til familier: Familiestævnet, hvor der er undervisning om ægteskab og famileliv samt mulighed for samtaler med lederpar.
Dette år rummer hele to jubilæer: Det er i år 80 år siden Apostolsk Kirke blev grundlagt og 75 år siden, at det første stævne blev afholdt i Kolding. Disse to milepæle vil blive behørigt markeret søndag aften.