D. Martyn Lloyd-Jones:
Skriften er enestående

Det var sædvane blandt reformatorerne og de store dogmatikere i det 17. århundrede, som fulgte i deres fodspor, at fremføre en lang række stærke og overbevisende argumenter fra Skriften for at fastslå Skriftens autoritet. Lad mig nævne nogle af dem. De var overbeviste om, at i og for sig var et tilfredsstillende og tilstrækkeligt argument for Skriftens autoritet at finde i følgende:

1. De gjorde opmærksom på „Guds majestæt, som taler om ham i Skriften”. De sagde, at mennesket ikke er i stand til at udtænke dette på nogen måde. Man kan ikke læse Skriften uden at blive stillet ansigt til ansigt med Guds majestæt, som afslører og åbenbarer sig selv.
2. De understregede „Skriftens sanddruhed, dens oprigtighed og pålidelighed, og den måde, hvorpå kendsgerninger i den bekræftes af den selv og af historien”.
3. Så fremsatte de som argument, at „mysterierne, som åbenbares i Skriften, er meget ophøjede”. Man er sig bevidst, at man her står overfor de yderste og evige mysterier. Man må stå ansigt til ansigt med dette, bekende, at her blegner al menneskelig filosofi, og selv den dybeste indsigt hos de mest „inspirerede” digtere bliver til ubetydeligheder ved siden af Guds hemmeligheder, som ikke er af denne verden, men besidder en herlighed, som bekræfter Skriftens sande værdi.
4. De anførte „læren og de etiske forskrifter”– noget, der særligt kommer frem, når disse bliver sat ind i deres historiske sammenhæng og baggrund, her har vi at gøre med lærdom, der rager op som Himalaya midt i tidens degenererede moral, den fuldkomne moralsk-etiske lære.
5. Det femte, som de gjorde opmærksom på, var „den måde, hvorpå Bibelen taler, kort og klart, med dybde”. Er vi ikke ofte blevet slået netop af det? Men det forbavsende ved de bibelske Skrifter er, at de kan fremstille et hændelsesforløb eller meddele et mægtigt dogme med så få og enkle ord. Det findes alt sammen der, det er ikke et menneskeligt påfund.
6. De pegede på „den magt, Skriften besidder, til at få tag i syndige menneskers hjerter”. Og der findes en lang række beretninger om det i historien og i biografier. Tænk på, hvor ofte det er sket, at dette Ord, som er kommet mennesker i hænde, har bevist sin magt og ændret deres liv ved at føre dem til kundskab om og kendskab til Gud i Kristus! Bibelen har en fantastisk magt, den er „Guds kraft til frelse”.
7. For det syvende er der „dens evne til at bevare sin sandfærdighed i tidens løb, også når den møder modstand”. Her er en bog, som er blevet angrebet og alligevel holder sigt, den bevarer sin pålidelighed. Bibelen kan stå for tidens tand og enhver tænkelig modstand.
8. Endelig understregede de „den bemærkelsesværdige harmoni mellem Gamle og Ny Testamente, den fuldkomne og endelige overensstemmelse mellem alle dens bøger”. I Bibelen er der 66 bøger. som er blevet til over en periode på over 1600 år, skrevet af mere end 40 forfattere, og dog siger de i realiteten det samme. Som Augustin har sagt: Det nye Testamente ligger skjult i Det Gamle, og Det gamle Testamente er forklaret i Det Nye. Der er ingen adskillelse mellem Det gamle og nye Testamentes emner, og det samme budskab går som en rød tråd gennem dem begge.

Dr. D. Martyn Lloyd-Jones (1898-1981) blev født i Wales og gjorde hurtigt karriere indenfor lægevidenskaben. Som 26-årig og med en stor karriere foran sig indså han, at det, hans patienter mest havde brug for, var evangeliet. Han opgav derfor karrieren som læge og blev præst.
Lloyd-Jones blev en kendt og elsket præst i Westminster Chapel, hvor der i gennemsnit kom 3500 hver søndag til hans gudstjenester. Lloyd-Jones gik aldrig på kompromis med evangeliet og opfordrede folk til at forlade sekulariserede kirkesamfund. I 1968 blev han pensionret efter 30 år i Westminster Chapel. De sidste år af sit liv medvirkede han bl.a. i fjernsynsudsendelser og udgav sine prædikener i bogform.
Artiklen er fra bogen Autoritet udgivet af Lohses Forlag, 1971.