Kirken behøver mere lovsang og discipelskab
Craig K. Miller har været i Danmark for tale om nye trosfællesskaber og om at gøre kirkefremmede til disciple. Udfordringen interviewede ham i Århus,
hvor han holdt seminar i Metodistkirken.
Hvorfor forlader folk kirken?
Der er forskellige grunde. En af dem er kulturel, hvor folk vil afprøve forskellige ting. Det er det samme, folk gør med kirker. En anden grund er, at hvis folk kommer til en gudstjeneste, men der ikke er nogen andre ting at deltage i, bliver de ikke.
En af de vigtige ting i vores kristne tro er at have fællesskab med andre kristne. Hvis man kun kommer til gudstjeneste uden at være en del af en mindre gruppe, er det svært at udvikle relationer med andre.
Hvordan er forholdet så mellem lovsang og discipelskab?
Lovsangen har forandret sig. Der er traditionel og moderne lovsang. Den traditionelle har ofte at gøre med orgelmusik og salmer. Den moderne har lovsangsbands og overhead-sange. Hvad der sker nu er, at man ikke kun ser sin gudstjeneste som moderne eller traditionel, men som en oplevelse, hvor tilbedelsen har elementer af begge. Der kan være lovsangsmusik, salmer og nadver. Det er hverken traditionel eller moderne tilbedelse, men en oplevelse.
Unge mennesker i 20erne og 30erne har en større længsel efter ritualer, og disse oplevelser, som fx stille bøn og nadver, som en del af tilbedelsen.
Hvorfor har de unge denne længsel?
Der er en længsel efter Gud og efter åndelighed også generelt i kulturen. I det 20. århundrede troede man, at man gennem videnskab kunne løse alle problemer. I kirken var der en følelse af, at der var to forskellige verdener; verden og kirken, og man levede i hver sin.
I dag er denne moderne tænkning blevet brudt ned. Man tror ikke længere, at videnskaben har alle svarene. Der er en forandring i vores hjerter i den vestlige verden. Det fører til, at man tænker og taler mere om Gud og en genopdagelse af de første kristnes ritualer.
Du taler også om værdier i forskellige trosfællesskaber. Hvilke værdier er gode?
Kirkens værdier er meget vigtige, fordi de påvirker alt, der sker i menigheden. I Metodistbevægelsen taler vi om daglig bøn, at læse Bibelen, at bede med familien, barmhjertighedshandlinger og nadver. Ud af disse discipliner vokser værdier. Det er for eksempel at gøre hvad som helst, der skal til for at nå nye mennesker for Kristus. Hver kirke kan have sine egne værdier, så længe Jesus Kristus er i centrum. Det, som er det vigtigste for kirken, afspejler den værdi. For eksempel kan man have en kirke, hvor den vigtigste værdi er at nå mennesker, men deres vision er at nå folk i tyverne. Den kirke vil se anderledes ud end en kirke, hvor visionen er at nå folk i tresserne. Deres vision er anderledes.
Vil kirken blive en virksomhed, der fokuserer på at lede efter bestemte værdier?
Kirken reflekterer kulturen. Folk er vant til at tale om værdier, så i en vis udstrækning må kirken tænke som en virksomhed for at kunne være effektiv i at nå nye mennesker. Men det vigtigste er de åndelige discipliner. Det gør det hele anderledes end for eksempel McDonalds.
Man kan altså f.eks. have et trosfællesskab for nogle, der ønsker at nå folk i tyverne. Er det ikke en mere selvcentreret måde at have kirke på, fordi man fokuserer så meget på folks behov og ønsker?
Man skal tænke på, hvordan Jesus talte med folk. Han talte med fiskerne om fiskning, men da han talte med kvinden ved brønden, talte han om vand. Hvis man ser på Jesus og Hans tjeneste, var Han altid opmærksom på, hvem Han var sammen med og talte med. Det er også vigtigt for kirken.
Vi er alle missionærer i dag. Vores konkurrenter er fodbold, ishockey, New Age og så videre. Derfor må vi kende kulturen, som vi prøver at nå. Det er svært for én kirke at være alt for alle. Bedsteforældrene lytter til noget andet musik end børnebørnene.
Mange af vore kirker gør et godt stykke arbejde i at nå den ældre befolkning. Det er vigtigt at se på, hvordan vi når den yngre del af befolkningen i dag.
Hvad vi ofte ser i USA er, at kirken starter et nyt trosfællesskab for unge, og når de kommer, kommer deres forældre også. Vi er i en tid, hvor kirken kun har været for den ældre generation. Kirken har kun fokuseret på denne gruppe, og derfor kommer deres børn og børnebørn ikke.
Der er mange teorier om at bygge kirke. Hvorfor skulle denne være bedre? Eller: Er det her opskriften på en sund kirke?
Jeg har prøvet at se på en stor vifte af kirker og strategier, og der er forskellige måder at gøre det på. En måde er at starte med cellegrupper og så gå over til ugentlige gudstjenester. En anden måde er at starte med en gudstjeneste og derefter føre folk over i cellegrupper. En tredje måde er at gøre det baseret i lokalsamfundet. Her fokuserer man på folks behov, for eksempel folk i nød, som bagefter bliver en del af kirken. Nextchurch.now er en proces.
Hvad er dine egne erfaringer med denne proces?
Jeg arbejder med nye præster i kirkerne, og det er denne proces, vi lærer dem. I Metodistkirken i USA er der mange nye kirker, der bliver startet. Fra 2000 til 2003 startede omkring 105 nye kirker. Jeg ved ikke, hvor mange kirker, der lukkede. Men lukning behøver ikke at være en dårlig ting, for det tillader den kirkeretning at bruge ressourcerne anderledes.
Hvis man har en døende kirke, bliver man ved med at pumpe penge ind i den. Men de ressourcer kan bruges anderledes, for folk kan måske komme i en anden kirke, eller man kan starte en ny. Det handler ikke om antal, men om den åndelige vækst hos folk i kirken. Det vigtige er, at vi skaber menigheder, hvor folk modnes og vokser i deres tro. Det bliver nye mennesker tiltrukket af. Det er også det, man ser i Apostlenes Gerninger kap. 2.
Hvordan vil du karakterisere den danske kirke?
Der er en ægte længsel efter at nå mennesker, som ikke kender Jesus. Kirken er ved at lære, hvordan man gør det. Det, som kan holde mange kirker tilbage, er deres størrelse. Spørgsmålet er, om man bruger sine ressourcer på det, der er vigtigst.
Der er en følelse af forventning og håb blandt lederne i kirkerne. Der er en stærk tro på, at kirken kan gøre en forskel i Danmark og nå mennesker.
