Før den store kamp

FC Udfordringens cheftræner Tobias Ambs-Thomsen (th) elsker fodbold og han er en rigtig fighter – men hans vigtigste mål er ikke at vinde.

Det var fuldt fortjent, da Dansk Boldspil Union (DBU) hædrede cheftræner Tobias Ambs-Thomsen med en pris for nylig. Han blev udvalgt blandt over 3400 trænerforslag!

Den 35-årige Tobias slår det beskedent til side og giver æren til klubbens formand Jonas Weinkouf, som skrev en meget fin begrundelse til DBU.
– Men det gode var, at vi på den måde fik 15.000 kr. til klubben, som vi godt kunne bruge, siger Tobias, der også kan glæde sig over, at klubben har fået nogle gode sponsorer.
Prisen var instiftet af Danske Bank, som er sponsor for landsholdet. For at vise, at det ikke kun er elite-idrætten, det handler om, uddelte man – for første gang – en pris til en frivillig træner som på en særlig måde havde udmærket sig.
Og Tobias har en stor del af æren for, at FC Udfordringen nu er nået så langt, at førsteholdet den 11. september skal møde superligaholdet OB.
Det sker i Valby Idrætspark, hvor OB møder op med sine bedste spillere og 250 OB-fans.
– Men jeg tror også godt, vi kan mønstre 250 FCU-fans. Måske kan vi blive flere, for vi kan mærke, at der er voksende interesse, fortæller Tobias.
Billetterne kan købes ved indgangen for 40 kr. og der skulle være plads nok til flere tusinde på det store stadion.
Udover dem der selv finder ud til Valby Idrætspark, arrangerer Udfordringen en bus fra Kolding for avisens læsere.

En udfordring

Faktisk har kampen mod OB givet den lille klub FC Udfordringen nogle overraskende udfordringer:
– Kravene er meget skrappere. Vi skulle pludselig stille ti nye bolde til rådighed for modstanderne. Der skulle være uddannede vagter. Vi måtte ikke have en anden farve varmeshorts på. Stadion skal være indhegnet og der skal være lys på stadion. Og listen over de 14 spillere skal indeholde fødselsdatoer, osv., griner Tobias, som har oplevet nogle dramatiske situationer med DBU-dommere, som pludselig gjorde opmærksom på en eller anden paragraf 23.
– Men det er okay, når man spiller med hold på det niveau.
For os frivillige har det bare været krævende. Men vi har oplevet, hvad jeg som kristen vil kalde Guds velsignelse. Vi har fået den hjælp, vi havde brug for. En af sponsorene forhøjede selv sit bidrag…!

Frygter ikke Goliat

– Vi har haft et rigtigt godt forår, hvor vi klart har været de bedste i vores Serie 2. Desværre tabte vi en kamp. Vi skal fortsat kæmpe 18 kampe endnu, før vi véd, om vi er blandt de to hold, som rykker op i Serie 1.
Faktisk er vi lige nu mere optaget af den kamp, vi skal spille på lørdag imod den gamle klub Victoria fra Fælledparken. Men når dén er overstået, så handler det om kampen mod OB!
– Frygter du ikke OB?
– Næh. Vi kan godt spille op til dem. Jeg tør ikke sige, at vi vinder, men vi kæmper, og vi giver alt, hvad vi har, lover cheftræneren.
At den lille frivillige klub er nået så langt er i sig selv en sejr, og kampen har skabt endnu større interesse for klubben.
– Hvor vi for nogle år siden havde svært ved at få folk til at komme til træning, kæmper de nu om at komme på holdet. Vi har fået mellem 20-30 nye spillere. Blandt dem er stærke spillere som Jonas og Simon Haugegaard og Manus Wiik, som har spillet i Roskilde.

Træner udvist

Men det er ikke sejre og fremgang det hele.
For godt to år siden lykkedes det FCU at få den brasilianske spiller Fabimho som træner. Han havde forud været i Køge, hvor der en periode ikke var brug for ham. Det gav naturligvis klubben et godt løft.
Men en dag fik Fabimho pludselig besked på at forlade landet med sin kone og børn i løbet af syv dage! De havde boet her i syv år. Men den løn, Fabimho fik fra Køge, var ikke høj nok til at han kunne beholde opholdstilladelsen. FCU forsøgte at kæmpe for hans sag, men der var ikke noget at gøre.
Nu sprang Tobias til som cheftræner – det var alligevel ham, der var primus motor.

Gode kristne værdier

Tobias lægger vægt på, at spillerne skal have et positivt fællesskab med kristne værdier. Han taler meget om tre I-nøgleord, som betyder noget i FCU: At være inkluderende, inspirerende og involverende.
– Det inkluderende viser sig ved, at vi forsøger at rumme alle og få dem med i fællesskabet. Måske også nogen, som man i andre klubber ville mobbe ud.
Vi vil også være både sportsligt og åndeligt inspirerende. Derfor sender vi vores trænere på kurser – og vi har normalt også netværksgrupper, hvor vi har det sjovt og snakker om tro og kristendom.
For Tobias er fodboldklubben også en slags ”kirke”, selv om han også er aktiv i frikirken Vineyard i København, hvor der kommer næsten 500 – mest unge og yngre familier:
– Hvis kirken igen skal sige mennesker noget, må vi ikke nøjes med at invitere folk ind i kirken. Så må vi kristne ud i samfundet og møde mennesker dér, hvor de er. Og det er jo meget nemmere for en ikke-troende at gå til fodbold end at gå hen i en kirke.

Exercitus hvad?

– Jeg syntes straks, det var en god idé, da jeg hørte, at der var en kristen fodboldklub i København, som dengang hed Exercitus FC (FC stod for For Christ).
Klubben var startet af Jonas Weinkouf, Thomas Larsen og Keld Eli Nielsen. Jonas havde gået på fodbold-akademi i Silkeborg, før han flyttede til København for at læse statskundskab.

FC Udfordringn

Den 3. september 2009 vedtog Exercitus FC på en generalforsamling af skifte navn til FC Udfordringen. Avisen Udfordringen blev sponsor for klubben, hvis bedrifter jævnligt omtales på ungdomssiderne.
Det har været med til at tiltrække nye spillere og sponsorer. Udover Udfordringen er følgende partnere: BOLIGMATCH, transportvirksomheden Bech-Hansen & Studsgaard, Best Western Hotel Hebron, Facit Erhvervsservice, og Håkon den Store. Medlemssponsorerne tæller Felix Rejser, Greve Frikirke, Bruun & Dalgaard, Regen, Vineyard, Skovbo Efterskole og Tobias eget firma MyWork.

Sachi & Sachi

Selv arbejdedeTobias indtil for nylig som art director på reklamebureauet Sachi & Sachi, der bl.a. har Coca Cola, Fanta, Peugeot og Femina som kunder. Det er ham, der finder på nye slogans og bearbejder reklamefilm fra udlandet til dansk.
For et halvt år siden skiftede han job til bureauet Adtomic. Men lige nu passer han sin datter Esther, mens hans kone Sarah har fået fuldtidsjob som psykolog.
– Jeg arbejdede simpelthen fra tidlig morgen til langt ud på aftnerne. Det var alt for hårdt, så det er en ”blessing in disguise” (en skjult velsignelse), at jeg nu er blevet opsagt.
– Det er svært at komme ind i reklamebranchen. Mange arbejder uden løn, bare for at få lov at komme indenfor…
– Det gjorde jeg næsten også på det bureau i Køge, hvor jeg blev uddannet i fire år, smiler Tobias og fortæller:
– Efter gymnasiet var jeg først på Fakkelbærernes bibelskole i Capernwray i England, før jeg gik i gang med at uddanne mig indenfor reklamebranchen.
Bagefter tog jeg en bachelor i kommunikation på Mediehøjskolen i København (tidligere hed den Den Grafiske Højskole).
Jeg var heldig at komme i praktik på Sachi & Sachi. Bagefter fik jeg en uges arbejde med en opgave, de skulle have løst. Det blev til to uger osv. Og til sidst blev jeg fast ansat.

Født i Tyskland

– Jeg er egentlig født i Tyskland, fortæller Tobias, når man spørger ham om hans specielle efternavn: Ambs.
– Min far er tysk og mor er dansk. Indtil jeg var otte år, boede vi på grænsen mellem Schweiz og Tyskland. Derefter flyttede vi til Danmark, og min far blev præst i Rødovre i Nazaræerens kirke. Herhjemme er det en lille frikirke, men den findes faktisk i flere lande i verden end McDonalds!

En fighter
– Jeg har altid været vild med fodbold, så jeg kom med på ynglingeholdet i Køge og var med til at vinde pokalturneringen. Senere rykkede jeg til Greve og spillede nogle år i Sjællands-serien, for så at vende tilbage til Køge igen og spille i Danmarks-serien, fortæller Tobias. Det er i øvrigt ham, der har fundet på det nye logo og designet af spillertrøjer for HB Køge efter sammenslutningen af Køge og Herfølge Boldklub.

Et kald til fodbold

– Da jeg havde været med i Exercitus et par år, var der flere, der rejste, og klubben skrumpede ind til kun 12 medlemmer. Vi havde ikke råd til en træner.
Jeg tænkte meget over, hvad vi skulle gøre, for jeg følte, at det var sådan en god idé med en kristen klub, hvor også ikke-kristne kunne komme og være med. Jeg bad over det i et halvt års tid, og så pludselig stod det klart for mig: Yes, det er det, jeg skal.
Jeg begyndte som træner, og vi ændrede stil fra at fokusere på at vinde til at lægge mere vægt på det sociale, på at have det godt sammen. Og det har ført til, at nogen tager deres venner med, og de tager så igen deres venner med…
Klubben har i dag 3 11-mands hold og to 7-mandshold, hvoraf det ene er for piger.