Troens kvantespring

Tro er tillid, og tillid vokser. I mødet med Jesus vokser den hurtigt. Det kan søndagens tekst lære os.

Forleden dag så jeg en blind mand gå ud foran bilerne i den travle eftermiddagstrafik. Han rakte sin blindestok ud og fulgte derefter resolut sin førerhund over vejen.

”Sikke en tro!” tænkte jeg lettere chokeret.
Og da jeg havde sundet mig lidt: ”Tænk, at han turde tage springet i blind (!) tillid til et dyr!”
Og ja, han klarede den. Bilerne holdt tilbage.
Hvor meget mere bør vi ikke vise tillid til hinanden – og til Jesus, som søndagens tekst handler om.
Vi kan mærke skuffelsen i Jesu ord her citeret i 1948-oversættelsen: ”Hvis I ikke får undere og tegn at se, vil I ikke tro”. Han forventede, at galilæernes tro var vokset siden sidste gang, han besøgte dem.
Tro er tillid, og tillid kan vokse. Jo mere man kender et menneske, jo mere tillid skulle man gerne få til vedkommende. Det gælder i højeste grad Jesus, der er så tillidsvækkende, at troen kan vove det utrolige.

Et unikt tillidsforhold

Jeg kender den blinde fra bybilledet. Der er ikke den flise, den fortovskant, den sprække i asfalten, han ikke kender. Jeg har før set ham følge sin trofaste hund. Hunden er påfaldende rolig. Men man skal ikke tage fejl. Den holder et vågent øje med sin herre i trafikken.
De to har opbygget et unikt tillidsforhold til hinanden. Når manden rejser sig, rejser hunden sig også. Når manden sætter sig på en bænk, hviler hunden ved hans fødder. Et lille ryk i snoren, en lyd, en enkelt bevægelse, så ved både mand og hund, hvad den anden vil.
Sådan et tillidsforhold kommer ikke over en nat. Det kræver tid, samvær, træning og formodentlig også en del fejl og irettesættelser. Men så er mand og hund også som skabt til hinanden–- hvis altså udviklingen går, som den skal.

Troens laveste punkt

Her tænker jeg igen på galilæerne og Jesus. De havde set ham gøre tegn ved et tidligere besøg. Derfor tog de vel imod ham. De smiskede måske endda for ham, Mirakelmageren. Nu ville han måske trylle igen! Jesus var skuffet over, at deres tro ikke stak dybere.
Men så møder han den kongelige embedsmand i Kapernaum. Han har også hørt om Jesu undergørende kræfter og beder derfor Jesus om at helbrede sin søn.
Jesus svarer med analysen af troens laveste punkt: ”Hvis I ikke får tegn og undere at se, vil I ikke tro!” Men belønner alligevel mandens tro ved at helbrede sønnen. Og udfordrer ham til at give troen vækst: Gå hjem, din søn lever!
Manden troede det ord, Jesus sagde til ham, og gik. Hans tillid til Jesus var allerede vokset.

Troen vokser og modnes

Troen vokser i tre faser: Først ud af det sanselige: ”Troen kommer af det, der høres”, skriver Paulus. Det var tilfældet med galilæerne, der havde set Jesus gøre mirakler. Derefter vokser troen ud af”det hjertelige, dvs. den kærlighed og tilknytning, vi føler til personen.
Hebræerbrevets forfatter skriver: ”Tro er fast tillid til det, man håber…” Den fuldmodne tro er et resultat af det åndelige. Hebræerbrevet beskriver troen som ”…en overbevisning om ting, man ikke ser”.
Den kongelige embedsmand i søndagens tekst gennemgik de tre trosfaser med lynende fart. Han havde just hørt om Jesu helbredende kræfter, mødt ham kort, lyttet til en sætning eller to, og så var han allerede på vej hjem.
Det kalder jeg troens kvantespring!

Johannesevangeliet 4:46-53

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk

Jesus slog sig foreløbig ned i Kana, hvor han havde gjort vand til vin. I byen Kapernaum i nærheden boede der en højtstående embedsmand, hvis søn lå alvorligt syg. 47 Da han hørte, at Jesus var ankommet til Kana, tog han straks af sted, opsøgte Jesus og bad ham følge med til Kapernaum for at helbrede drengen, der lå for døden.
48 »I vil kun tro på mig, hvis I ser tegn og undere,« sagde Jesus.
49 »Herre,« bønfaldt embedsmanden, »du må komme, inden min lille dreng dør!«
50 »Du kan roligt gå hjem,« sagde Jesus, »din søn er helbredt.« Manden troede Jesus og gik. 51 Allerede på vejen hjem traf han nogle af sine tjenere, der var gået ham i møde for at fortælle ham, at hans søn nu var rask. 52 Han spurgte dem, hvornår drengen var begyndt at få det bedre. »I går aftes ved syvtiden forsvandt feberen pludselig!« forklarede de. 53 Da forstod han, at det var sket i det øjeblik, Jesus havde sagt: »Din søn er helbredt.« Og han selv og hele hans familie kom til tro på Jesus.