Aftenaktivitet i Herning Kirke
Kirkerummet er fyldt med aktiviteter for alle aldersgrupper, når Herning Kirke fredag den 4. juni holder åbent hele aftenen. Arrangementet begynder med en guidet tur rundt i kirken, hvor kirkens organist bl.a. vil indvie publikum i orglets hemmeligheder.
Derefter går turen ned i kirkens krypt, hvor sygehuspræst Svend Erik Søgaard fortæller lokale historier i stearinlysets skær.
Midt på aftenen stopper alle aktiviteter, og der bliver i stedet mulighed for at bede eller meditere.
Det er 11. gang, Herning Kirke holder open by night, men det er første gang arrangementet slutter med en kunstgudstjeneste.
Efter prædikenen vil den lokale kunstner Lone Vindum Jacobsen male to malerier, der tager udgangspunkt i prædikenen.
Malerierne sælges senere på auktion til fordel for Herning Kirkes missionsprojekt i Etiopien.