Rosmarin gavner mod kræft, højt blodtryk og allergi

Rosmarin-planten har vist sig at være gavnlig til behandling og  forebyggelse af en række  sygdomme.
Rosmarin-planten har vist sig at være gavnlig til behandling og
forebyggelse af en række
sygdomme.

Gang på gang opdager (eller genopdager) forskere, at naturens planter har en gavnlig helbredende virkning.

Rosmarin er i årtusinder blevet brugt som både krydderurt og konserveringsmiddel, i kosmetik og hårprodukter samt som urtemedicin mod en lang række sygdomme.
Nu påviser moderne forskning, hvorfor den lille plante har en gavnlig virkning.

Gavner immunforsvaret

Botanikeren dr. James Duke fra det amerikanske landbrugsministerium har lavet en Phytochemical Database. Den oplister alle kendte kemiske stoffer i mere end 1.000 spiselige planter, også de mest almindelige urter og krydderier.
Ifølge Duke indeholder rosmarin over 20 antioxidanter, og det er det eneste stof i hans database, der både regulerer immunforsvaret, hæmmer betændelse og har en antioxiderende aktivitet.
Rosmarin er i årevis blevet brugt til at konservere fødevarer.
Men nu ved man med sikkerhed, at den lille plante også er et godt kosttilskud – og endda kan forebygge visse kræfttyper, allergier og beskytte imod udvikling af Alzheimers.

Rosmarinekstrakt

• giver kraftig antioxidant beskyttelse
• beskytter hjernecellerne mod almindelige aldringstegn
• kan måske bremse udviklingen af Alzheimers
• beskytter cellerne mod kræftfremkaldende stoffer
• hæmmer vækst i kræftceller
• medvirker til at reducere symptomer på allergi, særligt over for støvmider
• øger virkningen ved E-vitamin
• medvirker til at reducere forhøjet blodtryk.
• stimulerer produktionen af galde og mavesaft

Antioxidanter

Det er bevist, at antioxidanter kan ødelægge de skadelige frie radikaler, men ikke alle antioxidanter er lige gode.
Rosmarins virkning holder sig længere. Desuden indeholder den over 20 antioxidanter, bl.a. carnosinsyre, som er i stand til at deaktivere frie radikaler via en såkaldt kaskadeproces.

Genopbygger vitamin

Når rosmarinekstrakt kombineres med andre antioxidanter, øges disses virkning.
Et eksempel er E-vitamin, som efter ødelæggelse af en fri radikal normalt skal gendannes, før det kan bruges igen.
Men når det kombineres med rosmarinekstrakt, forynges det af carnosinsyren, som starter kaskadeprocessen, så E-vitaminet opnår sin oprindelige form.

Kræftforebyggende?

Der er endnu ikke er foretaget forsøg med mennesker, men en række reagensglas- og kliniske forsøg har vist, at rosmarinekstrakt forebygger vækst i kræftceller.
Et forsøg med menneskelige kræftcellelinjer foretaget ved University of British Columbia i Canada har vist, at rosmarins antioxiderende og antiinflammatoriske egenskaber hæmmer væksten i leukæmi- og brystkræftceller.

Israelsk opdagelse

I et forsøg ved Ben-Gurion University i Beer Sheva i Israel har man undersøgt rosmarinekstraktets virkning på menneskelige leukæmiceller.
Forskerne konkluderede, at ekstraktet hæmmer cellernes vækst og kan anvendes sammen med andre naturlige kræfthæmmere.
Antioxidanterne i rosmarin har også vist sig at være kemopræventive (i stand til at forebygge udvikling af kræft) i lever- og bronkieceller.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk skyldes som regel stress, øget kolesterol, betændelse og blodplader, der sammenklumpes.
Kronisk stress giver sammentrækning af blodkarrene og dannelse af klumpende blodplader, hvilket kan resultere i en blodprop.
Det omgivende væv kommer til at mangle ilt og næringsstoffer – hvilket fører til hjerteanfald og hjerneblødning.
Videnskabelige forsøg har nu vist, at antioxidanterne i rosmarin hæmmer iltning af det dårlige kolesterol og sammenklumpning af blodplader.
I fx Marokko anvendes rosmarin som et populært urtemiddel til behandling af kredsløbssygdomme.

Dæmper allergi

Rosmarinekstrakt virker hæmmende på betændelser og det kan også reducere allergiske reaktioner og astma.
I et 21 dage langt randomiseret, placebo-kontrolleret dobbeltblind-forsøg ved Kyoto Prefectural University of Medicine i Japan fik nogle årstids-allergikere et tilskud af rosmarinekstrakt, mens andre ikke fik.
De, der fik rosmarinekstrakt, oplevede en signifikant reduktion i symptomer som løbende næse, kløende øjne osv. sammenlignet med placebogruppen.
Forsøg på laboratoriedyr har også vist, at rosmarinekstrakt mindsker den inflammation, der ledsager allergiske reaktioner over for husstøvmider og astma.
Dette får forskerne til at konkludere, at rosmarinekstrakt også kan være gavnligt for astmapatienter.

Styrker hukommelse

Og hvis alt dette nu er svært at huske, så er det godt at vide, at rosmarin i årtusinder også er anset for et middel, der kunne styrke hukommelsen.
Hvorfor, vidste man ikke. Men nye forskningsresultater tyder på, at den carnosinsyre, som findes i rosmarin, beskytter hjernen – uden de bivirkninger, der er ved mange af de syntestiske lægemidler.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Altzheimers

To nye forsøg under ledelse af Stewart Lipton, MD, PhD, fra Burnham Institute for Medical Research i La Jolla i Californien, og Takumi Satoh, MD, PhD, fra Iwate University i Japan, viser, at carnosinsyre aktiverer en signalsti, der beskytter hjernecellerne mod de skader, man typisk ser ved hjerneblødning og andre lidelser som fx Parkinsons og Alzheimers.
Andre forsøg tyder på, at rosmarinsyre også beskytter hjerneceller mod de såkaldte beta-amyloide skader.
(Beta-amyloidt plak får hjernens nerveceller til at nedbrydes og dø, og de fleste forskere anser det for at være startskuddet til udvikling af Alzheimers.)

Beskytter hjernen

Forskere ved Nagoya University Graduate School of Medicine i Japan har afprøvet rosmarin på laboratoriedyr, som var skadet med amyloidt beta-protein.
Efter adskillige doser af rosmarinekstrakt klarede dyrene sig bedre i hukommelsestests, fx i en labyrint, og ved genkendelse af objekter. Forskerne konkluderede, at et dagligt indtag af rosmarinekstrakt måske kan beskytte mod det hukommelsestab, der ses ved Alzheimers.
Forsøgene viser, at rosmarinekstrakt har en beroligende virkning på hjernen og samtidig understøtter både kort- og langtidshukommelsen.
Rosmarin gror vildt i middelhavslandene, men kan også vokse herhjemme, hvis man tager den ind om vinteren.
Rosmarin-ekstrakt fremstilles af bl.a. Naturdrogeriet og kan købes i håndkøb.
Jakob/Henri

Kilder til vidensk. undersøgelser, se: Helsenyt.com