Grosbøll – sagen er skabt af medierne
Jan Lindhardt mener ikke, at Thorkild Grosbøll har sagt noget afgørende nyt, men kalder dog den omstridte sognepræst et tågehorn Biskop over Roskilde Stift dr. theol. Jan Lindhardt er formand for Danske Kirkedage 2004. I den anledning har Udfordringen været på besøg i den gamle Bispegård i Roskilde for at tage temperaturen på Den Danske Folkekirke.
Den 66-årige Jan Lindhardt tilhører 60er generationen, lige som den kontroversielle Taarbæk – præst Thorkild Grosbøll, der foreløbig er frataget retten til at prædike i Den Danske Folkekirke. Den problematiske sognepræst har udtalt, at han ikke tror på en skabende Gud og et evigt liv.
Men Grosbøll – sagen er først og fremmest en mediestorm, der viser, hvor let det er at snøre journalister, mener Jan Lindhardt.
– Vi har røget på samme pibe på universitetet. Sådan talte man på universiteterne dengang. Grosbøll er lidt frækkere og lidt mere gadedrengeagtig end så mange andre. Men han har ikke sagt noget afgørende nyt, mener jeg.
Tror du måske på, at Gud har skabt verden på seks dage, spørger biskoppen Udfordringens udsendte.
– Jeg tror ikke på det. Men derfor er historien jo sand alligevel, for det er Gud, som har skabt verden. Gud er der jo, og man kan henvende sig til ham. Grundlæggende er den historie sand. Verden er ikke bare opstået ved en tilfældighed. Der står en ansvarsfuld person bag ved, mener Jan Lindhardt.
– Grosbøll siger mange rigtige ting, men får det hele vendt på hovedet, så folk tror, at han både har afskaffet Vorherre og Kristus og alt muligt andet. Hans projekt er i virkeligheden meget mere beskedent. Men han får jer journalister, og alle mulige andre til at tro, at han siger noget andet, end det han i virkeligheden siger.
Hvad mener du, man kan vel ikke både fornægte skabelsesberetningen og så samtidig sige, at den er sand?
– Jo, det er ligesom i H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Den historie er helt igennem sand, men den grimme ælling har aldrig eksisteret – rent bogstaveligt. Det er jo fiktion.
Det Gud har gjort – er sandelig ikke kun fiktion. Vi har i dag i kraft af naturvidenskaben en stærk udvidet skabelsesberetning, hvor Gud ikke har skabt verden i løbet af seks dage men i løbet af 12 mia. år. Det bliver Gud ikke mindre af – men tværtimod større. Den beretning fortæller noget, som ingen naturvidenskabsmand kan sige os, nemlig at Gud er glad for sit skaberværk. Man kan sagtens fortælle noget sandt, selv om det bogstaveligt talt er løgn.
– Men er det så i orden at fyre Grosbøll ?
– Måske. Men i så fald bliver det, fordi han er en flab, en drillepind og et tågehorn. Hans provokation har taget overhånd. Der skal være klare linjer omkring Den Danske Folkekirkes forkyndelse. Almindelige mennesker kan ikke forstå, at Gud ikke er den, som han udgives for at være i skabelsesberetningen. Det forvirrer folk. Præstens prædiken og udsagn skal være klare og umisforståelige for enhver.
– Om så Thorkild Grosbølls udtalelser strider mod Folkekirkens bekendelsesgrundlag er op til Præsteretten at afgøre. Jeg tror det ikke, siger Jan Lindhardt.
Tro til tiden er temaet for Danske Kirkedage i Roskilde i år. Kirkedagene er en kristendomsmesse, der gerne skulle vise danskerne, hvad kirke og kristendom står for i dagens tværkirkelige Danmark.
– Kirkegangen er generelt øget i Folkekirken. Vi gør dog også noget for det. Det kommer ikke af sig selv. Men på den anden side, hvis det ikke havde folks interesse, ville de blive væk uanset hvad, konkluderer Jan Lindhardt og nævner mediebilledet, som en af årsagerne.
– Medierne fokuserer meget mere på det guddommelige end tidligere og det præger mennesker og gør dem nysgerrige.
I min ungdom sang Kim Larsen: det er en kold, kold tid, vi lever i. Og det havde han ret i. Da hånede og nedgjorde man kristendommen. Det gør man ikke længere i den grad. Familiegudstjenesterne er f.eks. meget besøgte og konfirmanderne er også meget interesserede.
Tro til Tiden i weekendens kirkedage sætter også fokus på helbredende mirakler og på det overnaturlige i det hele taget. Men den slags giver biskoppen i Roskilde ikke meget for.
– Jeg ved ikke noget om det. Min egen mor er healer, nogle gange tror jeg på hende og andre gange ikke.
Grundlæggende tror jeg ikke på det. De fleste præster er blevet opsøgt af mennesker, der har oplevet overnaturlige fænomener. En person henvendte sig således til sin præst, fordi hun havde set en ufo på en mark. Sammen gik de ud for at se på tingene. Men ufoen var lettet fra marken, da de kom frem. Præsten havde taget et kors med, lyste velsignelse og bad fadervor og så gik de hjem og drak kaffe bagefter. Det ville jeg også selv have gjort, fortæller Jan Lindhardt, der har gæstet flere helbredelsesmøder.
– Folkekirken og frikirkerne har ikke samme porcelæn, men der er ligheder. Og hvis den form for religiøsitet ikke var udenfor Folkekirken, måtte vi nok opfinde noget af det selv, for behovet er der, må Jan Lindhardt konstatere.
Det er kvinderne, der dominerer i den øgede interesse for kristendommen. Og det er Jan Lindhardt meget godt tilfreds med. Da det alligevel er kvinderne der er beslutningstagerne i hjemmene, mener han.
– Kristendommen er kvindernes religion, modsat jødedommen og islam. Går diskussionen i hjemmet på om barnet skal døbes eller ej, er det i reglen moderen, der har det afgørende ord, helt klart – eller bedstemoderen. Hun kan styre hele familien, bruge dårlige tricks og postulere, at hun får et hjerteanfald, hvis barnet ikke døbes og sådan noget.
Mange mænd i whisky-bæltet melder sig ud af Folkekirken for at spare penge. Jo mere rig man bliver, jo mere nærig bliver man. Men kvinderne forbliver medlemmer, siger Lindhardt.
