Vi skal turde tale om tro!

Kirken skal tro på sig selv og sit budskab, for den har en missionsopgave, sagde tidligere tv-vært Paula Larrain på Kirkernes Mediedag.

– Vi har parkeret Gud i salmebogen, og så taler vi ikke om ham mere, siger den kendte tv-vært på DR1 Paula Larrain om danskernes forhold til kirken.

79 procent af danskerne er medlemmer af Folkekirken. Alligevel er det ’forbudt’ at tale om tro. Det er fremmed for Paula Larrain, som stammer fra et katolsk Chile, hvor man siger Gud i hver anden sætning.
I dag er hun medlem af Folkekirken og engagerer sig som menighedsrådsmedlem i Lundtofte kirke i Kongens Lyngby.
– Troen er meget privat for danskerne, eller også er danskerne meget generte, mener Paula Larrain.
Hun oplever, at selv præster holder sig tilbage fra at deltage i lokale og sociale medier af frygt for konflikter eller kollegers reaktion.
– Så skal man bare sige: Pyt! mener en engageret Paula, som gerne vil gøre det normalt at tale om Gud. Man kan imødegå folks mange fordomme om kirken og kristne med humor.
– Ja, ja! Vi har en skrue løs, og vi går til læge for det – i kirken, sagde hun, mens latteren spredte sig i Auditoriet på konferencecentret Trinity, hvor hun var hovedtaler på Kirkernes Mediedag den 25. januar med ca. 100 deltagere.
– Kirken skal ikke tro om sig selv, at den klarer sig dårligt, eller ikke gør det godt nok. Tværtimod skal den tro på sig selv og sit budskab.
Kirken har en missionsopgave, men den skal også værne om sine kerneydelser. I stedet for at tale så meget om, hvordan vi får nye ind i butikken, skulle vi arbejde med kernespørgsmål, som: ”Hvad gør vi, når folk kommer, fordi de har brug for os? siger Paula Larrain.

Undgå konfliktvinkel

– De centrale medier fokuserer på aktuelt og sensationelt konfliktstof, og det leverer kirken ikke. Kirken har et 2000 år gammelt budskab og er ikke tilpasset journalistikkens krav. Selv når der sker opdateringer af kirkens budskab i form af guddommelige helbredelser eller endda dødeopvækkelser, så er det ikke nyt: Man har hørt det før, sagde Paula Larain.
– Lokalt og regionalt virker det kirkelige stof derimod godt. Det er væsentligt og interessant, fordi man identificerer sig med andre i samme lokalområde. Det foregår tæt på og for mennesker som én selv.
Og dialogen er vigtig, synes Paula Larain.
– Kirken kan fx bruge de sociale medier til at finde ud af, hvad folk gerne vil vide noget om. Jeg nedskriver selv mine tanker, når jeg har været i kirke om søndagen, og deler det på Facebook, som klart er danskernes foretrukne sociale medie.

Nedbryd fordomme

Hun mente også, at kirkebladene, som udkommer i mange eksemplarer og lander direkte i danskernes postkasser, kan bruges bedre.
– Mange steder er kirkebladene for amatøragtige. Journalistik og grafik er en profession, man må respektere. Alle og enhver kan ikke udføre det journalistiske håndværk, ligesom alle og enhver ikke kan mure et hus, sagde Paula Larrain.
– Det kan godt betale sig at hyre en professionel journalist til at skrive en virkelig god artikel til kirkebladet om et sognemedlem.
Samtidig er det en mulighed for at netværke med lokale journalister, som får et andet indtryk af kirken. Journalister er nemlig ofte præget af fordomme og skepsis.
Det er vigtigt, at kirken er bevidst om, hvordan den præsenterer sig udadtil.
– Hvad vil man signalere med sit logo, sin hjemmeside, sit kirkeblad? Har vi et halvfjerdserlogo, der signalerer, at vi er gammeldags? Og er det det, vi vil signalere? Eller skal vi forny os?

Manu er ikke kirken

Den tidligere kirkeminister Manu Sareen er den person i Danmark, der i 2013 oftest er blevet citeret i medierne vedrørende kirkestof.
Men tegner det et sandt billede af kirken? Nej, sagdePaula Larrain.
– Men det viser meget godt, hvordan medierne arbejder. Ud over at prioritere journalistikkens nyhedskriterier, bringer man det stof, der er lettest tilgængeligt. Det er nemt at spørge kirkeministeren eller finde en udtalelse fra ham.

Tag imod folk

– Derfor skal kirken ikke tro om sig selv, at den klarer sig dårligt, eller ikke gør det godt nok. Tværtimod skal den tro på sig selv og sit budskab.
Kirken har en missionsopgave, men den skal også værne om sine kerneydelser. I stedet for at tale så meget om, hvordan vi får nye ind i butikken, skulle vi arbejde med kernespørgsmål, som: ”Hvad gør vi, når folk kommer, fordi de har brug for os?” sluttede Paula Larrain.