Rebekka var jorden rundt med evangeliet

I løbet af de seneste 2,5 år har Rebekka Rahbek fra Græsted sejlet jorden rundt for at dele evangeliet med alle slags mennesker. Men det har også kostet noget.

Da Rebekka var 10 år gammel, fortalte hendes lærer på Alme Kristne Friskole spændende historier om sine rejser med Operation Missions skib MV Doulos, og Rebekka Rahbek vidste allerede dengang, at det var noget, hun ville gøre senere i livet.

Da hun var 19 år, blev drømmen en virkelighed: I september 2011 rejste Rebekka til Malaysia og gik om bord på OM’s skib Logos Hope.

I løbet af de sidste 2,5 år har hun besøgt næsten 30 havne i Malaysia, Singapore, Filippinnerne, Hong Kong, Cambodia, Thailand, Sydkorea, Sri Lanka, Oman, Qatar, United Arabic Emirates og Maldiverne for at give kundskab, hjælp og håb til mennesker.

Over 60 nationaliteter

Det såkaldte “Bog-skib” Logos Hope var i gamle dage en dansk færge, som sejlede mellem Danmark, Færøerne og Norge. I 2004 blev skibet købt og restaureret kraftigt, og siden 2009 har det sejlet jorden rundt – over 3 millioner mennesker har været på skibet i den periode!

– Mit første indtryk af skibet var: Det er kæmpestort! (9 dæk og 130 meter langt). Og med 400 mennesker fra mere end 60 nationer, siger Rebekka, som har delt kabine med folk fra både Sydafrika, Frankrig, Mexico, Svejts, Australien og Sverige.

– Jeg kunne rigtig godt lide den atmosfære af kærlighed og venlighed, der var om bord. Det var fantastisk, siger den nu 22-årige Rebekka.

Boghandel og Englehold

Men hvad laver man på et skib i 2,5 år? Kan man få tiden til at gå?

– Jeg arbejdede fem dage om ugen i Boghandlen om bord, hvor vi havde over 5000 titler. Det var der, jeg nød at møde de tusinder af gæster, vi havde hver dag – og dele Kristi kærlighed med dem.

– Når vi sejlede, så arbejdede jeg på “Engle-holdet”; det var os, der gjorde skibet rent. Jeg arbejdede også i køkkenet, hvor vi forberedte 1500 måltider hver dag, fortæller hun.

Men ikke alting foregik om bord på det store skib:

– Fire gange var jeg en del af et team på 4-6 mennesker, som blev sendt ud for at leve og arbejde i et lokalsamfund.

Vi samarbejdede med familier eller den lokale kirke. Det var nogle gange meget udfordrende, men også opmuntrende og fantastisk at hjælpe praktisk, med børneprogrammer for gadebørn, på hospitaler, gademission og meget mere, siger Rebekka, som generelt følte, at hun fik lov til at lave de ting, hun helst ville lave på skibet:

– Udover arbejdet, så nød jeg venskabet ombord og det at møde nye mennesker og lære deres kultur at kende i alle de lande, vi besøgte. Der var mange muligheder for at gøre præcis det, jeg havde lyst til at gøre på skibet, siger hun.

Sejlerlivet  er ikke for alle

Selvom der er lidt for enhver smag, så er livet på Logos Hope ifølge Rebekka ikke for alle. Man skal kunne lide at arbejde meget, og ikke mindst have kærlighed til Bibelens budskab, siger Rebekka:

– Verden er i så stor nød, så det er godt, at skibet besøger en ny havn hver 2.-4. uge. I 2013 besøgte vi 16 havne i 12 lande. Næsten 700.000 gæster var om bord, og de kunne købe bøger og deltage i arrangementer, og vi som stab kunne dele det håb, Bibelen tilbyder.

Prostituerede  og gadebørn

Men Gud har ikke kun arbejdet med de andre. Rebekka er også selv blevet rørt:

– Gud har en plan for andre, men også for mig! I løbet af de sidste par år, har han helbredt sår fra fortiden. Han har forvandlet mig og har brugt min historie til at nå ud til andre. Det giver mig rigtig meget glæde!

Når Rebekka ser tilbage, så var Filippinerne det sted, hun bedst kunne lide. Her var skibet hele 14 måneder.

– Det at møde mennesker og se folk komme til tro, gjorde et stort indtryk på mig. Engang var jeg i en landsby på et bjerg, hvor jeg brugte en masse tid med andre unge. Det var fedt at studere Bibelen med dem, siger hun og fortsætter:

– Og det at møde og dele evangeliet med prostituerede og børn på gaden i Cebu var også meget specielt.

Men ikke alt på skibet var fantastisk. Der var fx kun én fridag om ugen, og det var svært at være væk hjemmefra på særlige dage som juleaften.

Den store udskiftning af staben på skibet gjorde også, at gode venner pludselig ikke var der mere. Det gav nogle tårevædede afskeder.

– Jeg savnede mit modersmål. De to første år var jeg den eneste dansker. Jeg savnede også flæskesteg, brun sovs og kartofler, siger hun.

Er stærkere nu

Men når Rebekka ser tilbage, så er der sket meget godt:

– Jeg er vokset på mange måder. Fysisk er jeg stærkere, og jeg kan bedre håndtere stress. Men først og fremmest, så har jeg lært, at når jeg er svag, så er Gud stærk i mig.

Hun nød den åndelige side af opholdet på skibet med andagter, lovsang og bøn:

– Jeg har udviklet mine egne synspunkter på forskellige emner, som jeg aldrig havde tænkt på før… ja, jeg har virkelig fået meget ved at være på skibet.

Nu er Rebekka endelig hjemme ved familien igen. Men hun opfordrer andre unge til at tage af sted, men giver dog dette råd:

– Når man sejler med skibet, så er det ikke kun mission, det er hårdt arbejde! Men hvis dit fokus er at røre menneskers liv og bruge din tid klogt, så kan du også have meget fritid og være lidt turist, siger hun og understreger:

– På dette tidspunkt i mit liv har Logos Hope været det bedste, jeg nogensinde har gjort!

Henrik Engdal