Har tilbragt mange lykkelige timer med bøger

Månedens kulturinterview med Josua Christensen. Lærer, MA i B&U-kultur, forfatter, anmelder, konsulent i Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Hvilke kunstarter bruger du tid på – og hvorfor?
Jeg er meget visuel, dvs. jeg finder det meget inspirerende at besøge kunstmuseer og udstillinger. Men i hverdagen er det filmmediet, som fylder tidsmæssigt, hvis jeg da ikke lige har gang i en god bog. På den måde er jeg faktisk ret ambivalent, hvad det angår. Kunst og underholdning er ikke sammenfaldende for mig; kunsten skal gerne være tankevækkende, sætte noget i gang i mig, mens filmen lige så ofte er et middel til afslapning og derfor i virkeligheden mere underholdning end kunst. Når jeg tænker over det, er jeg så at sige delt mellem det, jeg bruger tid på, fordi det siger mig noget; fx film som Ringenes Herre eller The Matrix og bøger som En pilgrim vender hjem (C. S. Lewis) og så en række film, bøger mv., som nok snarere har konsumstatus hos mig.

Hvilke kunstprodukter har betydet (eller betyder) mest for dig? Eller: Hvilke kunstprodukter ville du nødigst undvære?
Bogen er til gengæld det kunstprodukt, jeg nødigst ville undvære. Den mulighed for fordybelse og indlevelse, som findes i en bog, er uden sammenligning, fordi den kalder på en unik forestillingsevne og referenceramme hos læseren; mens fx filmen serverer og dermed afgrænser miljøer, personer, temaer osv., sætter bogen læseren på en selvstændig opgave, hvor billeder skal genereres og huller udfyldes. Jeg har tilbragt mange lykkelige timer med C. S. Lewis’ fortællinger om Narnia eller hans voksenromaner, hvoraf jeg kan anbefale En pilgrim vender hjem, Fra Helvedes blækhus og Den store Skilsmisse. Disse er skrevet med humor og er intelligente tekster, som både udfordrer læseren på et menneskeligt og åndeligt niveau.

Hvilke kristne bøger har betydet mest for dig?
Udover Lewis er der især to danske forfatterskaber, som på deres meget forskelligartede måde har haft stor betydning for mig. Søren Aa. Kierkegaard begyndte jeg først rigtigt at læse som voksen, hvilket nok var meget godt, da det er et krævende bekendtskab. Samtidig er det også noget af det mest givende, jeg har læst. Kærlighedens Gerninger læste jeg for nylig i den nudanske version. Kierkegaard er skarp, selv efter 160 år, hans karakteristik af kærligheden som begreb barberer al sødladenhed og romantisk sværmeri væk og stiller læseren på valg: er det selvkærligheden eller den sande kærlighed, du vil udleve. Nu er det ikke skønlitteratur, men Kierkegaard formår både at skrive med substans og en sproglig skønhed, der på nærmest kirurgisk vis dechifrerer ord og sprog for at reformere det på ny.

Det andet forfatterskab er Poul Hoffmanns. Han har skabt flere serier af det, man kunne kalde bibelsk fiktion. Serierne om Moses, Noah og Esther m.fl. tilføjer interessante forklaringer på, hvad der mon er sket rundt om de meget faktuelle og kortfattede bibelske beretninger. Og Hoffmann formår balancen mellem fantasien og det historiske; uden at det går ud over Bibelens troværdighed, levendegør han personligheder og viser, hvilke alvorlige dilemmaer og udfordringer, de står overfor.
Men jeg kunne nævne 100 andre titler, som har inspireret mig som menneske og som kristen. Det er noget af det spændende ved at være anmelder, at man får lov til at læse mange forskellige bøger.