Det smager af Jesus

Min søn er alletiders største fan af Noas Ark.

Jeg er ret sikker på, at det ikke skyldes den del af historien, hvor alle onde mennesker bliver udryddet. Til gengæld har det nok en hel del at gøre med de mange dyr, som er med i den beretning. For han elsker dyr.
Derfor vaAf Eva Jørgensen
Journalistr det også klart, at vi måtte besøge Noas Ark, mens den lå ved kaj i Aarhus. Det var en stor oplevelse – både for mor og søn. Han er fire år, så koncentrationen rakte kun til en god times besøg, og helt ærligt var et af højdepunkterne nok de spejle, som forvrængede hans højde.
Men vi fik mere ud af besøget end det. Jeg fik fortalt ham historien om David og Goliath. Den slags historier fungerer bare ekstra godt med en fuldfigur træstatue af Goliath som understregning. Han gyste over Salomos trussel mod spædbarnet og var interesseret i opstillingen af krybberummet, hvor Jesus blev født.
Men for mig var højdepunktet helt sikkert, at jeg fik en mulighed for virkelig at forklare min søn evangeliet. At Jesus døde, for at vi ikke selv skal straffes for vores synder. At han opstod og vandt over døden, så vi ikke skal dø, men hjem til Gud. Og at min søn rent faktisk kunne koncentrere sig, mens jeg forklarede det, fordi fine opstillinger af korsfæstelsen og graven gav ham noget at se på. Det er jeg taknemmelig for. Den slags muligheder står ikke altid i kø, ikke engang selvom vores søn i forvejen er interesseret i at høre om Jesus.
Undervejs på skibet fik vi udleveret en quiz, som vi kunne vinde en lille præmie ved at besvare. På trods af, at det af uransagelige årsager lykkedes mig at svare, at Maria og Josef var de første mennesker på jorden, fik vi præmien. En slikkepind. Måske i virkeligheden det allerstørste højdepunkt for sønnen.
På vej væk fra skibet spørger jeg ham nysgerrigt, hvad hans slikkepind smager af. Han tøver lidt – og svarer derefter begejstret, overbevist om, at det er præcis det svar, jeg er på jagt efter:
– Den smager af Jesus, mor!