Vågn nu op!

Søndagens tekst: Joh.11:19-45

Jesus opvækker Lazarus

“Mange venner fra hovedstaden var kommet for at trøste Marta og Maria i sorgen over deres bror. 20Da nu Marta hørte, at Jesus var på vej, gik hun ham i møde. Maria derimod blev hjemme. 21Da Marta nåede hen til ham, sagde hun: »Herre, hvis du havde været her, så var min bror ikke død. 22Men selv nu ved jeg, at hvad du end beder Gud om, det vil han gøre for dig.«

23»Din bror skal vende tilbage til livet,« sagde Jesus. 24»Jeg ved, at han skal vende tilbage til livet på opstandelsens morgen.« 25Jesus fortsatte: »Jeger opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selv om de dør; 26og de, der lever i troen på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror du på det, Marta?« 27»Ja, Herre,« sagde hun, »jeg tror, at du er Messias, Guds Søn, som vi så længe har ventet skulle komme.«
28Derefter løb Marta hjem til Maria, trak hende til side og sagde: »Mesteren er kommet, og han vil gerne tale med dig.« 29Maria rejste sig med det samme og gik ud for at møde ham.
30Jesus var endnu ikke kommet ind i landsbyen, men var stadig på det sted, hvor Marta havde mødt ham. 31Da de, der var i huset for at trøste Maria, lagde mærke til, at hun pludselig rejste sig og gik, troede de, hun ville ud til Lazarus’ grav for at græde. Derfor fulgte de efter hende.
32Maria kom nu ud til det sted, hvor Jesus var, og hun faldt ned for hans fødder og udbrød: »Herre, hvis du havde været her, var min bror ikke død.« 33Da Jesus så hende græde og hørte de andres gråd, blev han heftigt oprørt i sin ånd og spurgte: 34»Hvor har I lagt ham?« »Herre, kom og se!« lød svaret. 35Jesus brast i gråd. 36»Se, hvor meget han holdt af Lazarus,« var der nogle der sagde. 37Men andre sagde: »Når han kunne helbrede en blind, kunne han så ikke også have forhindret denne mands død?«
38Da blev Jesus igen oprørt i sit indre, og han gik hen mod gravstedet, som var en klippehule med en stor sten rullet for indgangen. 39»Tag stenen bort!« beordrede han. »Herre,« sagde Marta, »det lugter ikke godt, for det er nu den fjerde dag, han ligger der.« 40Jesus svarede: »Har jeg ikke sagt til dig, at hvis du tror, vil du få Guds forunderlige magt at se?« 41Så fjernede de stenen fra indgangen.
Jesus så op mod himlen og sagde: »Jeg takker dig, Far, fordi du har bønhørt mig. 42Jeg ved godt, at du altid hører mig, men jeg siger det for de menneskers skyld, der står her omkring mig, for at de kan komme til tro på, at det er dig, som har sendt mig.« 43Så råbte han med høj røst: »Lazarus, kom herud!« 44Den døde kom ud – med hænder og fødder viklet ind i ligklæder og med et tørklæde om ansigtet. »Hjælp ham af med de ligklæder!« sagde Jesus. 45Mange af dem, der var kommet for at trøste Maria og havde set, hvad Jesus gjorde, kom nu til tro på ham.

”Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig.”

Paulus er helt enig med Jesus i opfordringen til at vågne op og stå op. I dagens evangelium vækker Jesus helt bogstaveligt Lazarus fra dødens søvn. Vågn op, Lazarus, kom herud, og Lazarus besvarede kaldet og kom ud af graven.
Jesu kald er det samme, uanset om det lyder til en fysisk død eller en fysisk levende person. Jesus er Herre både over levende og døde, derfor er kaldet det samme, uanset om man befinder sig i denne verden eller i dødsriget. Det samme kald vil også lyde fra Jesu mund på dommens dag. Jesu ord og Jesu kald er det samme i går, i dag, ja til evig tid. Der er ingen forskel på kaldet i fortid, nutid eller fremtid, hvilket også besvarer det ofte stillede spørgsmål: Hvordan skal det gå med de mennesker, der aldrig i denne verden har hørt Jesu ord og Jesu kald? Alle vil blive behandlet ens, for Gud er retfærdig.
De besvarede kaldet
Lazarus besvarede kaldet og gik ud for at møde sin frelser. Synagogeforstanderens datter, der netop var død, hørte kaldet, da Jesus sagde til hende, at hun skulle vågne. Den unge mand fra Nain, der lå på sin båre på vej ud til kirkegården, hørte kaldet, da Jesus standsede ligtoget og opfordrede den unge mand til at stå op.
Det meget mærkelige er, at selv om en død hører Jesu kald og står op fra de døde, så er det ikke umiddelbart nok til at de, der ser det eller hører om det fra pålidelige vidners mund, vender sig til Jesus.
Der sker det, at mange af de jøder, som havde været med hos Maria og Martha og set, hvad Jesus havde gjort, kom til tro på ham. Men nogle af dem gik til farisæerne og fortalte dem, hvad Jesus havde gjort, og det store råd i Jerusalem besluttede efterfølgende, at Jesus skulle slås ihjel.Forstå Jesu kald
Engang sagde Jesus til en mand: ”Følg mig!” Men han svarede: ”Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.” Men Jesus sagde til ham: ”Lad de døde begrave deres døde, men gå du ud og forkynd Guds rige.” Og en anden sagde: ”Jeg vil følge dig, Herre, men giv mig lov til først at tage afsked med dem derhjemme.” Jesus sagde til ham: ”Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.”

”Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage!
Se ej til verdens trylleskov og ej til Sodoms plage!
Men pløj din fure, strø Guds sæd! Er jorden dig for tør, så græd!
Vil gråden kvæle røsten, så tænk på gyldenhøsten!
Det er jo kun en liden stund, så er vort løb til ende,
og døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende,
og hvilen, vi alt smagte her, vi ved, er mer end møjen værd; hvad da, når vi skal kvæde: Nu evig er vor glæde!”

Grundtvig har også hørt kaldet, og han ved, at der er så meget, der kan hindre et menneske i at følge Jesus.
Det kan være rigdommens bedrag, verdens trylleskov med alle de sanselige tilfredsstillelser, det kan være alverdens bekymringer, Sodoms plager, det ondes huseren eller alle nydelserne og den behagelige dovenskabs ligegyldighed.

– Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus vil lyse for dig!
Paulus har forstået Jesu kald og handlet derefter, og det opmuntrer han også menigheden i Efesos og hver enkelt af os til at gøre.
”Se derfor til, hvordan I lever. Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde.”
Tiden er kort. Hør kaldet og bestem dig til at følge Jesus.