Fejrer jubilæum hvor de første baptister blev døbt i 1839
Den 27. oktober markerer de danske frikirker 175 års-jubilæet ved mindestenen i Lersøparken.
I oktober 1839 lod 11 voksne sig i al hemmelighed døbe i Lersøen. Frikirkerne markerer jubilæet samme sted.
– Vi er i enevældens tid. Året er 1839. Borgernes rettigheder er ret begrænsede. Adgang til byen kan kun foregå gennem byens porte mod betaling – og de var lukkede om natten. Borgerne havde heller ikke frihed til at følge deres egen tro, hvis den afveg fra Statskirkens trosopfattelse. Men en religiøs vækkelse var allerede i stærk fremgang over hele landet, fortæller Bent Hylleberg, som er formand for Baptistkirken i Danmark.
En lille gruppe københavnere havde i nogen tid studeret Bibelen flittigt. De kom til den slutning, at barnedåben ikke var bibelsk begrundet: Før man lod sig døbe, måtte den enkelte personligt bekende sin tro på Jesus Kristus som Herre, mente de.
Jøde-kristen inspirerede
Gruppen fik i sommeren 1839 besøg af en danskfødt jøde, Julius Købner fra Hamburg, som var blevet kristen i Tyskland. Derved fik danskerne kendskab til baptisternes kirke- og dåbssyn, som det allerede blev praktiseret i udlandet.
Døbt ved solopgang
Ved solopgang den 27. oktober fulgte 11 mennesker deres ’hjerters overbevisning’. De gik fra det indre København til Lersøen, som lå på det nuværende Østerbro i København. Her lod de sig døbe i dybeste hemmelighed ved fuldstændig neddykning på en kold og blæsende oktober morgen.
Dåbshandlingen blev udført af pastor Johann Gerhard Oncken fra Hamburg. Han var den europæiske baptismes leder i 1800-tallet.
Dansk baptistmenighed
Gruppen stiftede kort efter deres egen lille menighed, som i de efterfølgende år langsomt voksede. Den blev dog på forskellig måde forfulgt og straffet af myndighederne. Lederen, gravør P. C. Mønster, måtte flere gange i fængsel, inden Grundloven i 1849 gav danskerne religionsfrihed.
Men da var Danmarks, ja Nordens første frikirke blevet stiftet. I dag hedder den Baptistkirken i Danmark.
Lersøen groede til og er for længst udtørret. Men stenen med inskriptionen om dåben i 1839 står endnu på Lersøstien.
