MAF-formand beundrer deltaernes land

Filip Engsig-Karup er faldet pladaks for det sydøstasiatiske land Bangladesh. Han arrangerer både rejser derud og hjælper ofre under oversvømmelserBANGLADESH: For et par måneder siden stod to tredjedele af Bangladesh under vand, og 30 millioner mennesker var direkte berørt af oversvømmelserne. Fra Sorring nær Silkeborg rejste konsulent Filip Engsig-Karup derud for at følge kampen imod vandmasserne på tæt hold.

MAF-formand Filip Engsig-Karup er så begejstret for Bangladesh, at han hvert år arrangerer rejser derud

Som formand for Mission Aviation Fellowship (MAF) Danmark havde han 100.000 kr. med fra Danida og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling som en hjælp til at holde MAF’s vandflyver i Bangladesh på vingerne, og flyet har da heller ikke stået stille ret mange dage, siden oversvømmelserne tog fart.
– Det er bevægende at opleve fattige folks kamp imod disse vældige naturkræfter. De fattige har ikke råd til at bygge hus i sikkerhed for oversvømmelserne, derfor må de nøjes med at bo på steder, der hvert år oversvømmes – og leve med risikoen og utrygheden, fortæller Engsig-Karup.

Gensyn med genernes land

I dag er vandet forsvundet – og de i alt 140 millioner indbyggere i Bangladesh lever videre som før. „Kun“ få hundrede mistede livet som følge af oversvømmelserne. Men eftervirkningerne af vandmasserne vil kunne mærkes mange måneder endnu.
– Det er så livsbekræftende at opleve folks livsvilje og kampgejst. De nægter at lade sig kue af vand, utryghed og fattigdom, og mange danskere burde have mulighed for at opleve disse seje og charmerende mennesker samt deres smukke og frodige land, mener Filip Engsig-Karup
Det er ikke en tilfældig udtalelse fra MAF-formanden. Hvert år arrangerer han nemlig i samarbejde med Unitas Rejser i Silkeborg rejser til Bangladesh. I november rejser han således derud med en gruppe danskere i alderen fra 14 måneder til 67 år.
– Denne rejse er specielt tilrettelagt for piger, der for 25-30 år siden blev adopteret fra Bangladesh. Sammen med mænd, kærester og børn ønsker de at gense det land, de – som følge af nogle mødres utrættelige kamp for deres børns overlevelse – dengang måtte forlade. Og jeg er meget glad for, at jeg får mulighed for at give dem en god oplevelse af dette oversete og misforståede land, erklærer han.
– jeli