Hører vi det samme?
I et parallelsamfund kan folk ikke høre hinanden. Ligesom to parallelle linjer aldrig krydser hinanden, vil folk fra parallelle grupper ikke kunne kommunikere. Men vi er alle i farezonen for at opleve kommunikationens store problem: at vi kun hører det, vi forventer at høre – og intet andet.
Efter terrorangrebet i København kom det som et chok for mange, at der findes mennesker i Danmark, som føler sig forfulgte og lagt for had. Man kan være født her i landet uden at kunne tale dansk særlig godt, fordi man hovedsageligt omgås folk af anden etnisk herkomst. Der opstår misforståelser og fjendebilleder: ’Alle er imod os og alt det, vi står for – og alle er imod vores gud’. Man opfatter alt ud fra denne formel. Og løsningen hedder ikke kommunikation, men vold.
Heldigvis ender de fleste fejlslagne kommunikationer ikke med vold. Hvis man tilhører blå blok, ryster man måske bare på hovedet, når folk fra Enhedslisten siger noget. For man ved jo så godt, hvad det er, de siger. Det er det samme om og om igen. Tror man. Det samme gælder alle andre grupperinger, som adskiller sig fra det, man selv er en del af og er tryg ved. Hvis man kan sætte andre i bås, behøver man ikke beskæftige sig mere med dem – uanset om det gælder tro, politik, klimaforandringer eller et hvilket som helst andet emne, hvor meningerne brydes. Og man bliver i sin egen verden. Det kunne jo være farligt at træde udenfor. Man er mest tryg, hvor man er. Man vil helst ikke risikere at miste sin status, vennekredsen eller karrieremulighederne inden for de velkendte rammer.
Somme tider må der en radikal åbenbaring til, før man flytter sig. Det oplevede Paulus uden for Damaskus. Han havde gjort karriere inden for sin egen gruppe. Han kæmpede for en stor sag – intet mindre end Guds sag. Og alle i partiet stod sammen mod den fælles fjende. Her var det helt i orden at ty til vold… Paulus måtte ned fra den høje hest og slås med blindhed, før han forstod, at han ikke havde kæmpet for Gud, men imod ham. Ind imellem kniber det gevaldigt med at høre hinanden på tværs af kirkeretningerne. Vi tror, at vi ved, hvordan ’de andre’ tænker, for de hører jo hjemme i et bestemt system. Men måske kunne vi alligevel lære noget af dem, selv om vi ikke køber hele pakken af dem. Paulus selv kom til den erkendelse, at vi ’erkender stykkevis’. Vi behøver ikke at bure os inde i parallelsamfund. Det er en stor gave, at vi kan lære af andre. Og skulle vi være i tvivl om, hvordan vi skal opfatte noget, som virker nyt og anderledes, har vi hver især mulighed for at tjekke det i vores Bibel. Ligesom de gode folk i Berøa (Ap. G. 17:11).
