Første studenter på Det kristne Gymnasium huen på

Leon Danielsen (tv.) og Mathias Hornshøj Hansen, (th.) var årets første studenter på KG.
Leon Danielsen (tv.) og Mathias Hornshøj Hansen, (th.) var årets første studenter på KG.

Leon Danielsen og Mathias H. Hansen var de første elever på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing, som fik studenterhue på. I den anledning stillede de op til et lille interview:

Mathias Hornshøj Hansen (Krølle):
Hvad skal du nu, når du er færdig på gymnasiet?
– Jeg skal have et sabbatsår og arbejde i Aarhus. Det bliver rengøring i en lægepraksis og måske lidt arbejde i Fakta. Derefter vil jeg ud og rejse, ”langt væk!” siger Mathias og griner – måske USA eller New Zealand.
Har du noget specifikt studie i tankerne?
– Bagefter vil jeg gerne på Aarhus Universitet og læse litteraturhistorie eller idehistorie – i hvert fald noget humanistisk.

Leon Danielsen:
Hvad skal du nu, når du er færdig på gymnasiet?
– Først skal jeg have en dejlig lang ferie, smiler Leon, men så skal jeg i gang med at arbejde som volontør på Sydvestjyllands Efterskole. Her skal jeg være sammen med eleverne, hygge med dem, vejlede dem og nok også undervise i musik. Jeg har musik på A-niveau her på KG, og det er det, jeg brænder for. Jobbet er en praktik for mig, for at se om det med at undervise er noget for mig.
Har du noget specifikt studie i tankerne?
– Noget musik, men jeg har ikke besluttet om det skal være musikvidenskab eller konservatoriet endnu, men det er dér, min interesse ligger.
Det første hold elever startede på KG tilbage i 1979. Idag har skolen 160 elever.

/red.