Nedbrydning af DNA’ets information modbeviser evolution

Forskningsresultater peger på, at tilfældig mutation ikke kan udvikle arvematerialet – kun forringe det.

På Discovery Institutes hjemmeside præsenteres man ugentligt for nye forskningsresultater, som sætter alvorlige spørgsmålstegn ved Darwins teori, den teori der undervises i, ganske som var den et faktum.

Et af de seneste indlæg er af Kirk Durston, som har en doktorgrad i biofysik samt en række mindre grader i fysik, filosofi og mechanical engineering. Durstons artikel er endnu en bekræftelse på, at tilfældig mutation aldrig vil kunne udvikle organismer sådan, som evolutionsteorien hævder. Alle beviser peger på, at tilfældig mutation kun kan forringe arvematerialet, ikke udvikle det.

Computersprog og DNA

I computerkoder er information lagret som 2 forskellige tegn, nuller og et-taller. I sekvenserne af nuller og et-taller er det rækkefølgen, som afgør indholdet af informationen. Fx er bogstavet A i computersprog repræsenteret ved kombinationen 01000001, og bogstavet B har koden 01000010. DNA har fire tegn – nemlig 4 forskellige molekyler, som man i daglig tale blot nævner ved deres forbogstaver A,T,C og G. Også DNA’ets 4 tegn optræder i specifikke rækkefølger og er således direkte sammenlignelige med computerkoder. Koden for fx aminosyren methionine er ATG. Starten på menneskets kromosom 1 er GATCAATGAGGTGGA, – hele menneskets genom er ca. 3,2 milliarder bogstaver langt.

Tilfældige ændringer ødelægger programmet

Rækkefølgen på nuller og et-taller er som sagt det, der afgør informationsindholdet i computersproget, og det siger sig selv, at byttes der rundt på tegnene, sker der en ændring af informationen. Spørg en computerprogrammør om, hvilken effekt små tilfældige ændringer vil have på et programs funktionsdygtighed, og han vil med sikkerhed svare, at resultatet vil være en degradering, en ødelæggelse af programmet. Den samme regel gælder for DNA-koden, en række tilfældige ændringer vil over tid forringe informationen med funktionstab og eventuelt totalt sammenbrud som følge. (En fejl i DNA’et, som også kaldes en mutation, er fx hvor et G er blevet erstattet af et T.)

Ophobning af fejl

Her opstår problemet for evolutionsteorien. Ifølge den er informationsindholdet til stadighed over millioner af år blevet øget, resulterende i en gradvis udvikling fra primitivere organismer til mere avancerede. Imidlertid er det ikke det, forskere kan iagttage, der sker i den virkelige verden. Her er det præcis det modsatte, nemlig en gradvis forringelse af DNA’et, der observeres. På trods af kontrolmekanismer, som til stadighed retter fejl i koden, er alt DNA i færd med at ophobe kodefejl, som gradvis forringer organismers forskellige funktioner. Du har fx flere fejl i dit DNA end dine forældre, og dine børn vil have flere fejl end dig, dine børnebørn endnu flere osv.

En naturlov

Der er her tale om en naturlov, da al erfaring viser, at naturlige processer altid resulterer i et gradvist tab af information og aldrig det modsatte. Uanset om informationen eksisterer som tekst på papir, lyd på et kassettebånd, billeder på en film eller arkitektegninger på en CD, så vil naturlige processer med tiden forringe materialet uanset hvilket fysisk medium, som er bærer af informationen.

Flere skadelige mutationer end gavnlige

Durston skriver: “Simply put, the digital information of life is being destroyed much faster than it can be repaired or improved. New functions may evolve, but the overall loss of functional information in other areas of the genome will, on average, be significantly greater. The net result is that the digital information of life is running down”. – Kort sagt, den digitale information i levende organismer bliver ødelagt langt hurtigere, end den kan blive repareret eller forbedret. Nye funktioner kan måske opstå, men det overordnede tab af funktionel information i andre dele af genomet vil gennemsnitligt være væsentlig større. Det sammenlagte resultat er, at alt levendes information gradvist degenereres. Durstons eget arbejde, som indebærer forskning i 35 forskellige proteinfamilier, viser, at antallet af skadelige mutationer her er 8 gange højere end antallet af neutrale/gavnlige mutationer.

Gavnlige mutationer ikke lig med evolution

Det er i den forbindelse værd at pointere, at de ganske få gavnlige mutationer, som er observeret i laboratorieforsøg, oftest viser sig at være et resultat af tab af information. Som Michael Behe skriver i sin bog ”The Edge Of Evolution”, så er bakterieresistens forbundet med informationstab, således at bakterien, trods sin resistens, overordnet er en ringere organisme. Den klarer sig kun, så længe den er i et miljø, hvor det stof, den er resistent overfor, udsletter dens normaltfungerende konkurrenter. Fjernes det pågældende stof, udkonkurreres den resistente bakterie af sine ikke-resistente artsfæller. Så selvom bakterieresistens ligner evolution, så er den det ikke, fordi der er tale om information, som mistes. For at kunne tælle som reel evolution må vi først se en øgning i den samlede DNA-information.

Evolutionsteorien berøvet sit grundlag

Evolutionsteorien har altså ikke længere en potentiel kandidat til en mekanisme, som kan øge informationen i DNA’et. Evolutionstilhængere vil dog formentlig mange år fremover stadig hævde, at tilfældig mutation og naturlig udvælgelse er den mekanisme, som kan skabe ny funktionel information, også selvom det nu viser sig at være helt usandsynligt. Tilfældig mutation (fejl i DNA-koden) og naturlig udvælgelse (at de organismer, som har gavnlige mutationer, er dem, som overlever) er selve grundlaget for evolutionsteorien. Med tilfældig mutation ude af billedet som drivkraft for evolutionen er teorien ikke bare i store vanskeligheder, den er stendød.
Når tilfældig mutation er ansvarlig for en konstant nedbrydning af DNA-information, kan den derfor ikke være den mekanisme, som driver evolutionen. Durston formulerer det sådan:
”The steady accumulation of deleterious mutations on the larger scale suggests that mutation-driven evolution is actually destroying biological life, not creating it. – Den stadige ophobning af skadelige mutationer i den store målestok antyder, at mutationsdrevet evolution faktisk ødelægger liv i stedet for at skabe det.”
Evolutionsteorien svæver hermed i et tomrum uden en mekanisme, som kan forklare den påståede gradvise øgning af informationen i DNA’et. Lægger man dertil, at vi også mangler en naturalistisk forklaring på, hvordan den allerførste information kunne være opstået ved tilfældige kemiske processer, – ja, så er der ikke meget, der tvinger os til at have tillid til den materialistiske skabelsesforklaring.

Der er således overvældende god grund til at tro, at DNA-informationen ikke er blevet til og har udviklet sig ved naturlige fysiske processer. Tværtimod er der nu mere end nogensinde grund til at tro, at en overnaturlig proces, involverende en intelligens, skabte den information, som er basis for alt liv.