Kan jeg elske min næste som mig selv?

Hvordan elske sin næste som sig selv – uden at smitte ham?

I dag læser vi stykket fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus sammenfatter hele loven i de to bud: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. (…)Du skal elske din næste som dig selv.”

Vi kender udmærket det dobbelte kærlighedsbud, men hvordan står det egentlig til med at følge det i vores liv?

Når Jesus svarer på farisæernes kritiske spørgsmål ved at sammenfatte de to bud fra Moseloven, er det ikke for at forsvare sig mod de skriftkloge, – Jesus behøver ikke forsvare sig – men det er for at slå fast, at kærligheden er lovens fylde, at størst af alt er kærligheden.

Det første bud

Når vi i 5. Mosebog kap. 6, vers 5 læser det første bud, finder vi, at grunden til, at vi bør rette al vor kærlighed mod Gud, er, at Gud er én. Der findes kun en sand Gud, og derfor skal vi elske ham med alt, vi er og har.
Det er her interessant at se på det spørgsmål, Jesus stiller farisæerne i Matt. kap. 22, vers 42: ”Hvad mener I om Kristus? Hvis søn er han?”
De svarer, at Kristus er Davids søn, men de ved ikke, at Kristus er Gud og derved også Davids Herre.
Men hvorfor ved de ikke, at Kristus er Gud?
Fordi de ikke kender Faderen, og de ved ikke, at Faderen og Sønnen er et. For ingen kender Faderen uden Sønnen, og den som Sønnen vil åbenbare ham for. De kender ham ikke, og derfor kan de heller ikke elske ham.
For at opfylde første del af det dobbelte kærlighedsbud må vi derfor først søge Kristus og bede til, at han vil åbenbare sig selv og faderen for os, og når han bliver åbenbaret for os, må vi elske ham med alt, vi har.

Elsker jeg mig selv?

Men hvad så med næsten, hvordan skal vi elske ham? Vi skal elske ham som os selv, men hvordan elsker vi os selv? Elsker vi overhovedet os selv, og har vi nogen grund til at elske os selv?
Hvis den kærlighed jeg har til mig selv består af selvmedlidenhed og falsk ydmyghed, nytter det mig intet, og hvis jeg elsker min næste med den samme kærlighed, så hjælper jeg ham ikke, men jeg smitter ham med modløshed og falskhed.

Som Jesus gjorde

Kort tid før sin tilfangetagelse i Getsemane byder Jesus sine disciple at elske hinanden, som han har elsket dem, og det samme siger han til dig og mig i dag. Vi skal elske hinanden med den kærlighed, som han først har elsket os med. Den kærlighed, som gjorde ham villig til at lide den mest pinefulde død for vore synder, den kærlighed, som løskøbte os fra døden til et evigt liv.
Den kærlighed er kun at finde hos Kristus, og derfor er der heller ikke noget andet sted, jeg kan elske mig selv, end i Kristus Jesus som et barn af Gud. For er jeg ikke i Kristus, er jeg intet, og det intet er ikke værd at elske.
På samme måde er det, når jeg elsker min næste. Kun når jeg ser ham eller hende som et barn af Gud, afhængig af Jesus Kristus præcis som jeg selv, da giver det mening at elske ham med Kristi kærlighed.
For kærligheden kommer fra Gud. Kun fordi Jesus betalte den højeste pris for vores skyld, kan vi nu kalde os Guds børn, og derved kan vi elske Gud som vores far og hinanden som ligeværdige sønner og døtre af ham.
For vi var fortabte og ved loven dømt som syndere værdige til døden, men han løskøbte os med sit eget blod i kærlighed. Derfor står vi nu i gæld til ham, og vi skylder at elske ham og hinanden med den samme ubetingede kærlighed.

Søndagens tekst: Matt. 22:34-46

Teksten er fra Bibelen på hverdagsdansk

Det vigtigste bud i Toraen
34Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. 35De fik en af de skriftlærde til at spørge:
36»Mester, hvilket bud er det vigtigste i Toraen?«
37Jesus svarede: »Du skal elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle dine tanker.38Det er det vigtigste og største bud. 39Der er også et andet bud, som udtrykker det samme: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’40Det er det, Toraen og profeterne drejer sig om.«

Messias som Davids søn
41Mens farisæerne var samlede, spurgte Jesus dem: 42»Hvad mener I om Messias? Hvem er han søn af?«
»Han er Davids søn,« svarede de.
43»Hvordan kunne så David, der var inspireret af Helligånden, kalde ham ‘herre’? David sagde jo:
44‘Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre side,
imens jeg overvinder dine fjender.’
45Når David her kalder ham sin herre, hvordan kan han så samtidig være hans søn?«
46Det kunne de ikke svare på. Og fra da af, var der ingen, der turde stille spidsfindige spørgsmål.