Kristen tro og ægteskab gør mennesker lykkelige

Premierminister David Cameron har taget initiativ til at undersøge, hvad der gør mennesker lykkelige. Tro, ægteskab og godt helbred scorer højest i flere undersøgelser.
Premierminister David Cameron har taget initiativ til at undersøge, hvad der gør mennesker lykkelige. Tro, ægteskab og godt helbred scorer højest i flere undersøgelser.

Flere undersøgelser i Storbritannien har set på, hvad der gør mennesker lykkelige.

Kristne er blandt de lykkeligste troende i Storbritanien, mens ikke-troende er mindst tilfredse med deres liv, viser en ny undersøgelse.

Storbritanniens premierminister David Cameron introducerede for flere år siden forskellige undersøgelser af folks lykkeniveau. Målet var at få et overblik over, hvad der betyder noget for borgerne, ud over de rent økonomiske forhold, skriver MailOnline.
I Danmark kender vi til FNs World Happiness Report, som flere år i træk havde danskerne i top som verdens lykkeligste folk. Nu er Danmark dog kun nummer tre på listen efter Schweiz og Island. I ”Lykkerapporten” vurderer borgere fra alle verdens lande deres livskvalitet ud fra bl.a. sociale forhold, helbred, valgmuligheder og vurdering af korruption.
Nu har Storbritanniens Office for National Statistics set på, hvor lykkelige landets borgere er i forhold til deres religiøse tilhørsforhold.

Troende scorer højest

Den netop offentliggjorte undersøgelse bygger på svar fra 304.740 personer i perioden april 2012 til marts 2015.
The Office for National Statistics oplyser, at kristne (fra alle kirkeretninger) har en gennemsnitlig livskvalitet på 7.60 på en skala fra 1 til 10. Hinduerne scorede samme point, mens ikke-religiøse i gennemsnit lå på 7.41 og ”andre religiøse grupper” på 7.31.
Som svar på spørgsmålet om livet er værd at leve, scorer jøder og kristne højest, henholdsvis 7.90 og 7.86. Her lå de ikke-religiøse lavest på skalaen med et gennemsnit på 7.58.
Når det gælder ”lykke generelt” var det igen hinduer og kristne, som scorede højest, mens de ikke-religiøse scorede lavest.

Aldersforskelle

Undersøgelsen har også set på de adspurgtes geografiske og aldersmæssige fordeling samt deres helbredssituation.
Statistikken viser, at folk i aldersgruppen 65-79 er de mest lykkelige, mens de 45-59-årige oplever den dårligste livskvalitet.
Ifølge psykiater Dr. Paul McLaren fra The Priory Hospital i Brighton kan tro fungere som en beskyttende faktor for mange mennesker.
– Sammen med troen er der som regel en stærk social støtte, og vi ved, at det har en beskyttende virkning mod psykologiske traumer, forklarer McLaren til The Telegraph.

Ægteskab gi’r lykke

I 2013 offentliggjorde The Office for National Statistics resultatet af en undersøgelse af lykke i forhold til samlivsformer blandt 160.000 briter.
Denne undersøgelse viser, at ægteskab gør mennesker mere lykkelige end penge, børn og uddannelser.
Samtidig viser det sig, at samboende par og singler har tendens til at være de mindst lykkelige. De højestuddannede og de rigeste er mest tilbøjelige til at lide af uro. Også blandt ugifte er der flere, som føler sig urolige og mangler livskvalitet, mens et godt helbred var den vigtigste faktor for høj livskvalitet.
Børn gør livet værd at leve – men giver ikke lykke, lyder en anden konklusion fra Storbritannien ifølge MailOnline.

Aktive kirkegængere er de lykkeligste

Også et studie fra The Austin Institute for the Study of Family and Culture i december 2014 har fundet et stærkt link mellem lykke og religion.
I denne undersøgelse vil 45 procent af dem, der går i kirke hver uge beskrive sig selv som ”meget lykkelige” mod kun 28% af dem, der aldrig går i kirke.
I modsatte ende af skalaen vil fire procent af dem, der aldrig går i kirke betegne sig selv som ”meget ulykkelige”. To procent af dem, der går i kirke ugentligt, siger det samme.
– Højere grad af kirkegang svarer til en højere livskvalitet, selv når vi medregner vigtigheden af religiøs tro i menneskers liv. Dette resultat antyder, at egentlig integration i et religiøst støttenetværk kan være årsag til den større lykke, som er blevet observeret blandt religiøse mennesker, konkluderede undersøgelsen dengang.