Om Bøn

Når et menneske først fødes til verdens lys, da giver han til kende med skrig og skrål, at han lever. Og når han atter genfødes af vand og ånd og er bragt til et åndeligt, guddommeligt liv i Kristus, så åbenbarer det sig med suk og bøn.

Så er det da endelig også bekendt, at en sand tro og retskaffen kristendom ikke kan være uden kærlighed til næsten; men kærligheden til næsten findes til gengæld ikke uden hjertelig bøn og trofast forbøn.

Det er en skøn fremstilling af det, som foregår imellem den store Gud og hans venner i bønnen: Han giver dem ofte lejlighed til bønnen, især når en ulykke er forhånden, samt ved tungsind og ved deres hjerters smerter.

Folk, som arbejder meget i højden, i særdeleshed skiffertækkerne, som ofte må bestige de høje tårnspidser, fortæller, at når de står i en sådan farlig højde, så er det sikrere for dem at se på himmelen end på jorden, fordi når de ser nedad, forårsager den store dybde let svimmelhed hos dem.